Sofie Thode på Toftegårdens Aqui, Sofie Horsager på Fifi Venture og Trine Reinholt på Ashley. Marie Skov Olesen på Nørlunds Westpoint mangler på billedet.
21 hold fra hele landet dyster i weekenden om DM-titlen i ponydressur for hold i Frederikshavn Rideklub på Donbækvej. DM-stævnet løber fra fredag kl. 12 til søndag eftermiddag, hvor finalerne afvikles.
Frederikshavn Rideklub stiller selv med et hold bestående af Sofie Thode på Toftegårdens Aqui, Sofie Horsager på Fifi Venture, Trine Reinholt på Ashley samt Marie Skov Olesen på Nørlunds Westpoint.
Under DM kåres endvidere det hold, der skaber den bedste stemning på stævnepladsen i løbet af stævnet. Holdene vurderes af en dommerjury på fx banner, matchende udstyr, heppekor og ikke mindst en særlig sangkonkurrence fredag aften (miniudgave af ” ALL STARS” – kendt fra TV).
- Det er første gang, vi er værter for et DM i dressur for hold, og vi glæder os til nogle supergode dage med ridning af høj standard, hyggeligt socialt samvær omkring ridesporten og forhåbentlig godt sensommervejr, udtaler FRK's beridder, Dennis Fisker.
Der konkurreres i følgende klasser:
Fredag: LA4, kat 2+3 (distriktsklasse), start kl. 12.00 LA4, kat 1 (distriktsklasse), start kl. 15.00 PRI, kat 1, start kl. 12.00 PRI, kat 2, start kl. 15.00