Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

21 nysmittede i dag: Byrådet skal orienteres

Borgmester Birgit S. Hansen: - Det er fortsat høje tal, vi får. Jeg oplever, at langt de fleste gør alt, de kan for at vise samfundssind.
Byrådet i Frederikshavn Kommune mødes i dag ekstraordinært kl. 17.00 for at få en status fra Krisestaben, når det gælder COVID-19. Mødet foregår virtuelt. Det vil sige, at byrådsmedlemmerne sidder hjemme bag deres skærm.

 

- Vi må klø på med alt, hvad vi hver især kan byde ind med for at bryde smittekæder. Det er ikke ovre, siger borgmester Birgit S. Hansen i en kommentar til corona-situationen i Frederikshavn Kommune.

I dag er der 21 nysmittede i landets nordligste kommune. Incidenstallet stiger sammenlignet med i går fra 211,6 til 221,6 - altså antal smittede pr. 100.000. Det oplyser Statens Serum Institut.

De seneste uger har antallet af nysmittede fordelt sig således ifølge tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed:

Torsdag 7. januar: 21
Onsdag 6. januar: 17
Tirsdag 5. januar: 25
Mandag 4. januar: 20
Søndag 3. januar: 5
Lørdag 2. januar: 12
Fredag 1. januar: 30
Torsdag 31. december: 16
Onsdag 30. december: 34
Tirsdag 29. december: 19
Mandag 28. december: 29
Søndag 27. december: 14
Lørdag 26. december: 11
Fredag 25. december: 31
Torsdag 24. december: 21
Onsdag 23. december: 22

- Det er fortsat høje tal, vi får. Jeg oplever, at langt de fleste gør alt, de kan for at vise samfundssind. Her tænker jeg på forståelse for ændringer, restriktioner og anbefalinger, siger Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

I går blev 499 beboere på kommunens 14 plejehjem og ældrecentre vaccineret. Det samme gjorde 476 medarbejdere de pågældende steder.

- Det, at vacciner er inden for rækkevidde, giver trods alt en vis energi og tro på, at vi ser lys forude, mener borgmesteren.

Se smittetallene i Frederikshavn Kommune fordelt på sogne.

37 med COVID-19 er døde i Danmark det seneste døgn. 861 er indlagt på landets sygehuse.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close