Gå til hoved-indhold
21. oktober 2014 - kl. 12.10

22 frederikshavnere på vandring i Jesu fodspor

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Fem frederikshavnere, der har taget Israel til fods, fører Hånbæk Cafeen til det smukke Galilæa og bringer dermed foråret til Frederikshavn i en ellers kold efterårsmåned.

Torsdag 23. oktober kommer foråret til Frederikshavn. Nærmere bestemt det forårsklædte Galilæa og nærmere bestemt i Hånbækkirken. Det er Hånbæk Cafeen, der indbyder alle interesserede til at opleve et forårsklædt Galilæa med blomstrende træer, lysegrønt græs og millioner af forårsblomster.

I dette underskønne landskab var 22 frederikshavnere på vandretur i Jesu fodspor tidligere på året i det nordlige Israel. Turen var arrangeret i et samarbejde mellem Bangsbostrand og Abildgaard sogne.

”Jesustrail”, som stien hedder, er på 65 kilometer og går fra Nazaret, hvor Jesus voksede op, til Kana, hvor Jesus gjorde sit første tegn og lavede vand til vin. Og videre til Kapernaum, hvor Jesus boede som voksen.

Den yngste deltager på vandreturen var 13 og den ældste 77 år. Turen var ifølge en af arrangørerne, sognepræst Viggo Ernst Thomsen, udformet som en mellemting mellem Grundtvigsk folkeoplysning og så en pilgrimsvandring.

Hånbæk Cafeen får besøg af fem af deltagerne på turen. De vil vise mange billeder fra det forårsklædte Galilæa og fortælle om oplevelser fra Det Hellige Land. Landet, der ser helt anderledes ud, end du tror.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...