Gå til hoved-indhold
15. marts 2009 - kl. 05.03

22. marts: Åbent hus på vandværk og renseanlæg

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af  Kanal Frederikshavn

Hvert år 22. marts fejres Verdens Vanddag. Frederikshavn Kommune oplyser, at der i den anledning er åbent hus på Frederikshavn Renseanlæg og Tolne Vandværk.

Frederikshavn Kommune skriver følgende på sin hjemmeside:

Vand og sundhed er to sider af samme sag, og vi har det store privilegium i Danmark, at vi bare kan åbne for hanen og slukke tørsten i et glas dejligt, koldt og forfriskende vand. Og samtidig bliver der sørget for håndtering af spildevandet, så vi beskyttes mod sygdomme. Vand er kilden til alt liv og den mest vitale byggesten i det enkelte menneskes krop.

Forsyningen Frederikshavn bakker op om Verdens vanddag og viser kommunens borgere, hvordan vi håndtere vores drikkevand og vores spildevand.

Forsyningen holder derfor åbent hus på Tolne Vandværk og på Frederikshavn Renseanlæg 22. marts. Her kommer til at foregå mange forskellige ting. Og du må gerne se begge steder, hvis du kan nå det!

På Tolne Vandværk kan du bl.a.
• Få en rundvisning på værket
• Stille spørgsmål til driftspersonalet
• Se vores nye laboratorium
• Opleve hvordan vi svejser rør
• Få en forfriskning og en ny drikkedunk
• Se video inspektion af vandboring

På Frederikshavn Renseanlæg kan du bl.a.
• Få en rundvisning på renseanlægget
• Se hvordan en pumpestation ser ud
• Opleve en stor dieselpumpe i drift
• Besøge det arbejdende laboratorium
• Få en snak med driftspersonalet
• Se en film og få en forfriskning

Her finder du os
22. marts k. 11.00 – 15.00
Tolne Vandværk, Tolne Kirkevej 100, 9870 Sindal
Frederikshavn Renseanlæg, Saltebakken 60, 9900 Frederikshavn

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...