Gå til hoved-indhold
05. august 2014 - kl. 11.08

24-årig frederikshavner er nu uden for livsfare

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Den 24-årige frederikshavner, som overlevede dødsulykken i aftes på Strandby Havn, er nu uden for livsfare. Det oplyser politikommissær Lars Jensen fra Nordjyllands Politi til Kanal Frederikshavn.

Ved ulykken døde to fiskere på 21 og 58 år fra Strandby. Frederikshavneren hoppede ned i lastrummet for at redde de to fiskere, der lå bevidstløse. Den 24-årige mistede dog hurtigt selv bevidstheden. Han er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital, hvor han mandag formiddag meldes uden for livsfare.

- Han er stadig i respirator, men hans tilstand er stabil, og han er ikke længere i livsfare. Vi ved dog endnu ikke, om han undgå varige mén. Han har trods alt været uden ilt i flere minutter, siger Lars Jensen.

Lodsningen af fisk afsluttes her til middag, og i eftermiddag går politiet ombord for at undersøge lastrummet nærmere. Navnene på de to fiskere, som omkom i den tragiske ulykke, bliver offentliggjort senere i dag.

Kutterne i Strandby ligger stille indtil i aften i respekt for fiskernes to kolleger, der i aftes døde - formentlig som følge af svovlbrinte-forgiftning.

- Det er et hårdt slag for os. Vi har mistet en ung fisker, og fiskeskipperen var en skattet kollega, som også var aktiv i vores foreningsarbejde, fortæller Claus H. Pedersen, formand for Strandby Fiskerforening.

Han mindes ikke tidligere at have oplevet en tilsvarende ulykke på Strandby Havn. Foreningen har dog et kriseberedskab i den slags situationer, og det er sat i gang.

- Det er ikke mindst vigtigt for os at bakke familierne op, oplyser formanden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...