Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

24 skolebørn nødpasses i Frederikshavn Kommune

13 børn skal nødpasses på Nordstjerneskolen, Frederikshavn Kommunes største skole.
Der er nødpasning til blandt andet de børn, hvis forældre varetager kritiske arbejdsfunktioner i Frederikshavn Kommune. Indtil videre skal 24 skolebørn nødpasses i de fire skoledistrikter fra og med mandag 16. marts.


 

Regeringen meddelte på et pressemøde onsdag aften, at offentligt ansatte i videst muligt omfang skal arbejde hjemme fra i de kommende to uger. I Frederikshavn Kommune angik meldingen alle dele af kommunen fra torsdag morgen, dog ikke ansatte i dagtilbud, skoler, det specialiserede børneområde, sundhed og pleje, visitationen samt handicap og psykiatri.

Der bliver nødpasning for de børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor. Der er også nødpasning for børn, hvis forældre ikke har andre pasningsmuligheder trods myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme.

- En del af vores borgere har arbejdsfunktioner, hvor der bliver særligt behov for deres evner i denne tid. Det kan for eksempel være læger, redningspersonale, plejepersonale og mange andre faggrupper. Vi sørger naturligvis for, at der fortsat er pasning til deres børn under nedlukningen. Vi skal hjælpe dem, mens de hjælper os. Og det gør vi, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Indtil videre skal 24 børn nødpasses i de fire skoledistrikter fra og med op mandag.

Skoledistrikt Nord
Tre børn skal nødpasses på Strandby skoleafdeling. Åbningsbehovet er fra kl. 6.45 til kl. 16.30

Skoledistrikt Syd
Fire børn skal nødpasses på Sæby Skoleafdeling. Åbningsbehovet er fra kl. 6.15 til kl. 15.00

Skoledistrikt Øst
13 børn skal nødpasses på Nordstjernen Skoleafdeling. Åbningsbehovet er fra kl. 6.15 til kl. 16.30

Skoledistrikt Vest
Fire børn skal nødpasses på Bangsbostrand Skoleafdeling. Åbningsbehovet er fra kl. 6.15 til kl. 16.30

 

BillederTilføj billede


FOTO: Tom Jensen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close