2.500 kvinder tilmeldt Ladywalk i Frederikshavn
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.05.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

2.500 kvinder tilmeldt Ladywalk i Frederikshavn

Ladywalk afvikles traditionen tro sidste mandag i maj i Frederikshavn. Foto: Helle Hornshøj
Når kvinder mandag 29. maj trækker i traveskoene i Frederikshavn er de en del af Danmarks største endagsmotionsevent, Ladywalk. De går dermed alle for en god sag. 

 

En skøn forårsaften i selskab med andre glade kvinder, motion og frisk luft er måske i første omgang det, der får tusindvis af kvinder til at deltage i Ladywalk - og mange af dem år efter år. Hos Ladywalk ved man dog, at det også betyder noget for kvinderne, at de går for en god sag

- Både på vores startsteder og på facebook giver kvinderne udtryk for, at det betyder noget, at de er med til at gøre en forskel, siger formand for Ladywalk, Ivan Mejlgaard.

Sidste år uddelte Ladywalk en million kroner. Når man i år støtter PCO-Foreningen og Hjerteforeningen, er de omkring 2.500 kvinder, der deltager i Frederikshavn, derfor også med til at gøre en forskel. I 2016 modtog Hjerteforeningen også en donation fra Ladywalk. Her var det tydeligt, at kvinderne ikke går forgæves. Ved overrækkelsen sidste år lød det fra Hjerteforeningen:

- Hjerteforeningen er ikke vant til at modtage en donation af denne kaliber fra et enkeltstående arrangement. Pengene vil gå til livsvigtig forskning i kvinders hjerter, så vi kan undgå, at så mange kvinder dør af hjerte-kar-sygdomme.

At Ladywalk kan være med til at bidrage til livsvigtig forskning glæder Ivan Mejlgaard sig over sammen med de hundredvis af frivillige, der gør en stor indsats i blandt andet Frederikshavn

- Vi uddeler altid pengene efter sommerferien, og det er absolut et højdepunkt. Det er tydeligt, at modtagerne taknemmelige, siger han og fortsætter:

- Det første Ladywalk fandt sted i 2001 med ét startsted i København. Arrangementet voksede ret hurtigt, og allerede i 2005 begyndte vi at donere penge til sygdomsramte kvinder. Da Ladywalk startede, var det ud fra ønsket om at få flere kvinder til at opleve glæden ved at komme ud at gå. At de samtidig kan hjælpe andre kvinder på vej, er en helt perfekt kombination.

29. maj kl. 18.30 lyder startskuddet til årets Ladywalk i Frederikshavn. Kigger man statistisk på det, bliver 29. maj en varm forårsaften med sol. Sådan har det nemlig været de fleste gange, hvor Ladywalk har fundet sted. Arrangørerne i Frederikshavn satser naturligvis på, at det også bliver tilfældet i år.

Har man ikke fået tilmeldt sig årets Ladywalk, er det muligt at gøre det 29. maj på startstedet, som man finder på FFK-centret, Flade Engvej 8.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Helle Hornshøj

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close