Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

250.035 kr. i underskud i Frederikshavn Golf Klub

Frederikshavn Golf Klub havde 988 medlemmer ved udgangen af 2008. Det er en stigning på 27 i forhold til året før. I 2009 er målet en nettotilgang på 50 medlemmer.

Frederikshavn Golf Klub kom ud af 2008 med et underskud på 250.035 kr. Resultatet er 510.000 kr. dårligere end budgetteret.

 

159 medlemmer deltog tirsdag aften i golfklubbens ordinære generalforsamling i Arena Nord. De blev præsenteret for et regnskab, hvoraf det fremgik, at især antallet af gæstespillere svigtede i 2008.

Klubben budgetterede med 7.000 gæster, men der kom kun 6.000. Dermed manglede der 250.000 kroner i forhold til budgettet. Nedgangen har ramt de fleste golfklubber, især i Nordjylland, og den forventes at fortsætte i år på grund af finanskrisen og den stærke danske krone i forhold til den norske og svenske krone.

- Vi budgetterer kun med 5.000 gæster i år, oplyste formand Peter Knudsen, der - som annonceret for et halvt år siden - stoppede som formand på generalforsamlingen.

Bodil Vestergaard ønskede ikke genvalg. Fem medlemmer deltog i en afstemning om tre pladser i bestyrelsen. Brian Grusgaard blev genvalgt, og derudover var der nyvalg til Anders Nielsen og Rasmus Andersen.

Johan Brun blev kåret som Goofer of The Year for hans utrættelige indsats på regel- og etiketteområdet.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Søren Olsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 301 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder