Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

26 fine minutter var ikke nok i Nykøbing Falster

Vendsyssel var foran indtil slutningen af første halvleg.
Vendsyssel Håndbolds bundhold gjorde en fin figur i store dele af den vanskelige udekamp mod Nykøbing Falster, men oprykkerne måtte trods alt indkassere deres 13. nederlag i 14 kampe. 32-24 viste måltavlen i Lånlet Arena, da den tidlige aftenkamp sluttede.

 

Igennem hovedparten af første halvleg var gæsterne fra Syvsten i teten. 3-1, 6-4, 11-10 og 13-12 (efter 26 minutter) var føringer, som gav forhåbninger om en overraskelse på Falster.

To fejl af Mette Brandt og en enkelt af Sofie Lassen blev dog kostbare i slutningen af første halvleg, så de gulblusede Nykøbing-spillere gik til pausen med en føring på 16-13. Sur afslutning for Vendsyssel.

Der var også kun tre måls forskel, da anden halvleg var otte minutter gammel, men herfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og Nykøbing Falster vandt altså med 32-24.

I Vendsyssel-målet leverede Synna Lien en fin præstation med en redningsprocent på 37.5 (ni redninger på 24 afslutninger). Hun afløste i første halvleg Elin Thorsteinsdottir, som blev noteret for fire redninger på 21 afslutninger.

Målscorere for Vendsyssel:
Christina Pedersen 6
Sofie Sletskov 5
Pernille Brandenborg 3
Henriette Hansen 3
Sofie Lassen 2
Mette Brandt 2
Steinunn Hansdottir 2
Mette Bejder 1

Efter to udekampe mod Odense og Nykøbing Falster venter der søndag eftermiddag Vendsyssel en hjemmekamp mod Horsens, som i går overraskende besejrede København Håndbold.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close