Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.02.2023 | Af: Michael Frederiksen

29-årig sigtes for at true kvinde med pistol

Politiet beder om lukkede døre, når grundlovsforhøret begynder kl. 13.00. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
OPDATERET: En 29-årig mand blev i eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for blandt andet at have truet en 23-årig kvinde i Frederikshavn med en pistol.

 

11. januar modtog politiet en anmeldelse fra en 23-årig kvinde. Hun fortalte, at hun samme dag var blevet truet med en pistol i sit hjem i Frederikshavn.

Kvinden har desuden oplyst til politiet, at hun blev tvunget til at åbne sin mobiltelefon. Det skete ifølge kvindens forklaringer ved, at den 29-årige mand slog hende i ansigtet.

Efterfølgende blev kvinden ført ind i en bil, hvor manden fikserede hendes hænder med strips. Ifølge kvinden tog den 29-årige også kvælertag og ruskede hende.

- Vi efterlyste manden dagen efter, og han blev anholdt i aftes kl. 19.50 på Sjælland, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Kvinden og manden kender hinanden i forvejen, men ellers vil politiet ikke oplyse yderligere.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close