Gå til hoved-indhold
112
10. juli 2018 - kl. 12.07

35-årig tidligere dømt for brandstiftelse på Ærøvej

  • 1 af 2
    FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 2 af 2
    Knivstikkeri: 35-årig mand varetægtsfænglset i fire uger. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Kanal Frederikshavn

Den 35-årige mand, der blev anholdt mandag aften for knivstikkeri på Ærøvej i Frederikshavn, er tirsdag blevet varetægtsfængslet fire uger efter et grundlovsforhør.

Manden er sigtet for mandag at have stukket en af sine kammerater med en kniv i en bolig på Ærøvej i Frederikshavn.

Den 28-årige kammerat, der blev kørt på Aalborg Universitetshospital, blev stukket flere gange og havde snitsår fra kniven flere steder på kroppen arme og ben.

Den sigtede er tidligere kendt af politiet, da han på samme vej for et år siden satte ild til et hus. Her satte han sammen med en 22-årig kvinde ild til sin fars hus. De fik begge en dom på et års fængsel.

Dengang forklarede manden, at det var stemmer, der fik ham til at hente sortkrudt og benzin for derefter at antænde det.

Den 35-årige er tidligere blevet mentalundersøgt i forbindelse med brandstiftelsen. Her fandt man efter undersøgelsen ham egnet til en dom.

I retten tirsdag blev det så igen diskuteret, om man skulle supplere den tidligere mentalundersøgelse.

Den 35-årige nægtede sig tirsdag skyldig.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...