Gå til hoved-indhold
08. februar 2019 - kl. 23.02

46 nyrenoverede værelser blev færdige til tiden

  • 1 af 8
    FOTO: Privat
  • 2 af 8
    FOTO: Privat
  • 3 af 8
    FOTO: Privat
  • 4 af 8
    FOTO: Privat
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
    FOTO: Privat
  • 8 af 8
    Se flere fotos af de 46 nyrenoverede værelser under artiklen.
Af: Michael Frederiksen

Første etape af renoveringen af de over 200 værelser på Scandic The Reef i Frederikshavn blev i dag indviet til tiden.

Temaet for hele renoveringen tager udgangspunkt i havet - med caribisk stil.

46 nyrenoverede værelser i temaet i caribisk stil - på stranden i havoverfladen - blev i dag taget i brug. Trigon er hovedentreprenør på opgaven, og da arbejdet gik i gang i efteråret, lød meldingen, at arbejdet med de 46 værelser ville være færdigt i uge 6. Altså en renovering til tiden.

- Næste etape er med temaet under havet, og de værelser får et andet design. I vores nye setup får vi flere forskellige kategorier, så vi kan tilbyde gæsterne mere at vælge imellem. Her tænker jeg på sengestørrelser, antal senge på rummet med videre, siger direktør Marianne Bredevang, Scandic The Reef.

Værelserne forvandles totalt, så de smelter endnu bedre sammen med hotellets caribiske tema, som gæsterne allerede i dag møder i det 500 kvadratmeter store eventyrbad, reception og restaurant.

Renoveringen er en miljøinvestering og en vigtig brik i Stena Lines strategi om at øge trafikken mellem Sverige og Danmark, så der kommer flere svenske turister til Nordjylland.

- Vores mål er at skabe stærkere rejseminder for de, som besøger Nordjylland, og renoveringen af værelserne er et led i at bygge videre på den caribiske oplevelse for vores gæster, fortæller Tony Michaelsen, chef for Stena Lines linjer mellem Sverige og Danmark.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...