Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2018 | Af: Michael Frederiksen

Varetægtsfængslet efter skænderi i lejlighed

OPDATERET KL. 14.15: Den 59-årige mand, som i aftes ved 21-tiden blev stukket i halsen med en spids genstand i en lejlighed på Vibevej i Frederikshavn, er uden for livsfare.


 

En 29-årig mand blev fredag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for at have stukket den 59-årige i halsen med en endnu ukendt genstand. Det startede som et skænderi, men endte med en sigtelse for kvalificeret vold, skriver TV2 Nord.


Skænderiet foregik på den 29-åriges mors bopæl, hvor han opholdt sig. På adressen var også moderens 59-årige ekskæreste. De to mænd kom op at skændes, hvilket udviklede sig til et regulært slagsmål, hvor den 59-årige pådrog sig flere stik i halsen.

Den 29-årige forklarede i retten, at han i selvforsvar slog fra sig med et glas, som så blev knust.

- Der er glas i lejligheden, der støtter op om den 29-åriges forklaring, men det skal vi have undersøgt, da det tyder på at være stik med kniv, siger anklager Torben Kaufmann.


Den 29-årige er varetægtsfængslet indtil 12. oktober.


Poitiet kender de to mænd godt i forvejen. 

 

BillederTilføj billede


FOTO: Joakim Brader, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close