59-årig frederikshavner truede naboer og politiet
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.07.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

59-årig frederikshavner truede naboer og politiet

En nabostrid udviklede sig torsdag eftermiddag så voldsomt, at en 59-årig frederikshavner valgte at true sine naboer. Truslerne blev så voldsomme, at manden til sidst fortalt sine naboer, at han ville gå ind og finde en pistol og skyde dem.

 

Det mente naboerne var tilpas alvorligt til, at ordensmagten skulle tilkaldes. Det hjalp bestemt ikke på mandens humør, oplyser TV2 Nord.

Da politiet møder op på adressen, vælger den 59-årige at fortsætte truslerne. Denne gang rettet mod den patrulje, der var mødt op på stedet. De valgte derfor at lægge manden i håndjern og anholde ham.

Derfor bestemte retten fredag, at den 59-årige skal varetægtsfængsles i 14 dage. Det fortæller anklager ved Nordjyllands Politi Louise Watson.

- Han er blevet varetægtsfængslet i 14 dage på grund af gentagelsesrisikoen. Man frygter altså, at han gentager truslerne. Det vælger man, fordi han har en fortid med ligeartet kriminalitet, fortæller Louise Watson.

Den 59-årige nægtede sig skyldig i alle anklager.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close