Adm. direktør Claus Breitenbauch bød velkommen til gæsterne, blandt andet Kaj Jørgensen og Jes Jakobsen. Foto: eFrame
Mandag den 27. juni kl. 15-17 blev der holdt åbnings-reception hos
MARCOD - Danmarks nye maritime center for optimering og drift med base i
Frederikshavn.
Ca. 60 gæster med interesse for det maritime var mødt op for at få en dialog om fremtidige samarbejdsmuligheder med MARCOD, hilse på den nye administrerende direktør Claus Breitenbauch samt indvie MARCODs nye domicil i Kattegat Siloen, 1. sal, dør om dør med Frederikshavn Erhvervsråd. MARCOD har til formål at fremme innovationskraften hos små og mellemstore danske maritime service- og udstyrsleverandører og støtte dem i deres bestræbelser på at udvikle og afsætte produkter og services inden for f.eks. miljømæssig optimering af skibe og drift. MARCOD kan fx hjælpe din virksomhed med
At identificere din virksomheds behov og muligheder for maritim innovation
Være sparringspartner i forbindelse med opstart af maritime virksomhedsinterne udviklingsprojekter
Assistance i forhold til dokumentation af maritime produkter og serviceydelsers effekt
Assistere i forbindelse med international markedsføring indenfor den maritime branche, hvor dette ikke behov ikke dækkes af andre organisationer
Facilitere samarbejder på langs i den maritime værdikæde
Rådgive og oplyse om nye maritime forretningsområder og produkter