Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.01.2011 | Af: Kim Jensen

75 års erfaring meldte afbud, da SEIF tabte

Det var noget skidt set med SEIF-øjne i Bjerringbro.

Der var ikke mindre end fire afbud til Strandby/Ellings 2 divisionskamp mod det suveræne tophold fra Bjerringbro, og tilsammen har Pia Harstad, Lilian Tørholm og Birgitte Lolk over 75 års erfaring på håndboldbanen, så sammen med at afbud fra Maja Jensen var det et hårdt ramt SEIF-hold, der søndag eftermiddag tabte med 15 mål.

 

Efter Aalborg begyndte der at lugte af diesel i bussen, og det viste sig, at tanken var utæt, så ved Himmerland måtte der ventes på en anden bus. Det tog desværre over en time, inden den kom frem, så allerede nu var tiden skredet så meget, at der måtte ringes til Bjerringbro for at få kampen udsat, indtil SEIF nåede frem.

10 minutter efter kampstart ankom SEIF - som havde klædt om i bussen - og efter to løbeture på tværs af banen blev kampen fløjtet i gang.

Strandby/Elling forsøgte at overraske hjemmeholdet med en dobbelt mandsopdækning fra start, men uden held. BFH-damerne var klar til kamp og lod sig på ingen måde ryste. Hjemmeholdet gik til pause foran 22-11.

Koncentrationen, og dermed niveauet, faldt lidt i 2. halvleg hos Bjerringbro-damerne, samtidig fik SEIF bedre fat i forsvaret, og angrebsmæssigt lykkedes indspillene til Lise Walther på stregen at fungere, og scorede Lise ikke, så fik hun straffe, som Natasja Brandstrup sikkert omsatte til scoringer.

2 halveg var helt klart godkendt set med SEIF-briller, selv om Bjerringbro vandt den med 16-12, så fik SEIF styr på sit spil og uden de tre erfarne, skulle det også tage lidt tid, inden omstillingen ville virke om med ankomsten taget i betragtning, så var det en ok afslutning på kampen, som Bjerringbro dog vandt sikkert med 38-23.

Efter kampen gik tilskuere og spillere i sportscafeen og så VM-finalen mellem Danmark og Frankrig.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 519 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder