Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

78-årig kvinde opdagede indbrudstyv i køkkenet

En 78-årig kvinde overraskede i går i sit hjem på Tuenvej en kvindelig indbrudstyv. 

 

Den ældre kvinde opdagede tirsdag kort efter kl. 15.00 en indbrudstyv i køkkenet. Tyven havde travlt med rode i et køkkenskab.

Da beboeren dukkede op i køkkenet, stak tyven af. Hun beskrives som dansk af udseende, 160-165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har mellemlangt hår og var iklædt en lang, lys eller beige jakke.

Den kvindelige indbrudstyv stak af fra stedet i en lille hvid bil. Hun nåede ikke at stjæle noget. Hun var kommet ind i huset på Tuenvej via en ulåst hoveddør.

- Måske har kvinden besøgt andre huse i området. I givet fald fald hører vi gerne fra folk, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Døgnrapporten fortæller også om en spritbilist i Sæby. Ved en rutinekontrol på Sæbygårdvej stoppede politiet tirsdag ved 16-tiden en 56-årig mand fra Sæby. Det viste sig, at han havde drukket mere end det tilladte.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close