06. maj 2011 - kl. 02.05
7.947 kroner fra Skagen Bryghus til Tordenskiold
Fra maj til jul har Skagen Bryghus solgt 7.947 TORDENSKIOLD ØL. Salget har dermed udløst et bidrag til Tordenskioldsdage på 7.947 kroner.
Pengene blev overrakt onsdag eftermiddag ved et hyggeligt arrangement i Tordenskiolds By, hvor soldaterne og andet godtfolk hørte om og smagte andre øl fra Skagen Bryghus.
Umiddelbart efter smagningen begyndte pakning af lastbiler til togtet til Norge, hvor Tordenskioldsdage de næste tre dage markedsføres på Akerbygge. Der forventes et besøgstal på Bryggen på ca. 100.000.
Ialt 55 medlemmer fra TSF, sejlskibe og spillemænd er klar til at skabe opmærksomhed om Frederikshavn og Tordenskioldsdage.






































