Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

99hundred - ny tøjbutik til modebevidste mænd

Patrick Jensen håber, at han kan overbevise flere frederikshavnere om, at de skal købe deres tøj i Frederikshavn.

29-årige Patrick Jensen slår fredag 3. februar dørene op til en ny forretning i gågaden i Frederikshavn, som sælger herremodetøj. Den primære målgruppe er aldersgruppen fra 16 til 30 år.


 

- Frederikshavn trænger til fornyelse. I mine øjne har Marcus, Jack & Jones, Solid og Roberto kørt i det samme i mange år, og derfor ved jeg, at en del unge fra Frederikshavn kører til Aalborg og Aarhus for at købe tøj. Den udvikling vil jeg prøve at vende, fortæller Patrick Jensen til Kanal Fredeikshavn.

Han er født i Aalbæk, men betragter sig som frederikshavner. Allerede som 12-årig begyndte han at spille fodbold i FfI, hvor han er noteret for omkring et halvt hundrede førsteholdskampe. Valget af butiksnavn understreger Patricks forhold til Frederikshavn. "99hundred" kommer der til at stå på facaden i de lokaler, der i mange år husede herretøjsforretningen Kirkeby.

- Jeg ønsker at blive boende i Frederikshavn, og jeg vil gerne medvirke til at trække noget af den handel, som vi har mistet, tilbage til byen, siger Patrick Jensen.

99hundred kommer næsten udelukkende til at forhandle mærker, som ikke i forvejen sælges i Frederikshavn. Suit og Cheap Monday er to af mærkerne, som den nye forretning satser på. Primæssigt ligger 99hundred i middelklassen, men netop Cheap Monday er billigere tøj.

- Det er et hot mærke, som jeg har store forventninger til. Her koster tre par jeans kun 1.000 kr., oplyser Patrick Jensen, der senest har arbejdet et års tid i Ezee Fitness i Kattegat Siloen.

Han er udlært i Solid, hvor han også nåede at være både butiksassistent og -chef. Derudover har han arbejdet i Brande hos Bestseller. 3. februar bliver han igen chef, når han slår dørene op til 99hundred, der både sælger fest- og hverdagstøj.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1983 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 16 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder