Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.01.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Åbent hus tirsdag på gymnasiet bliver virtuelt

Grundet corona-restriktionerne inviterer Frederikshavn Gymnasium nu udelukkende til virtuelt åbent hus tirsdag 12. januar.


 

- Elever, lærere og andet personale har arbejdet hårdt på at ændre planerne, så vi nu i virtuel form kan tilbyde et fint åbent hus, oplyser rektor Thomas Svane.

Han lægger ikke skjul på, at han ville have foretrukket at invitere de unge og deres forældre ind på gymnasiet, men han har fuld forståelse for, at omstændighederne ikke tillader det i øjeblikket.

- Åbent hus på gymnasiet plejer at være godt besøgt, og vi får generelt rigtig god respons på både indhold og form, så det ærgrer mig da lidt. Det virtuelle åbent hus skal dog nok blive rigtigt godt, og så håber vi på, at der ikke går alt for længe, inden vi kan skolen igen, siger Thomas Svane.

For de unge er åbent hus en god lejlighed til at få kigget nærmere på den skole, der kan blive en vigtig del af hverdagen i de kommende år uanset, om man overvejer stx, hf eller maritim student. Den virtuelle form gør, at både forældrene og potentielle elever, der bor langt fra Frederikshavn og omegn, også nemt kan deltage.

Aftenens gæster vil kl. 19.00 blive budt velkommen og få en forsmag på de mange både faglige og sociale tilbud, som skolen byder på. Efterfølgende vil der være mulighed for at høre studievejledere, lærere og elever fortælle om uddannelserne og dagligdagen, ligesom der vil være mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Sidst på aftenen kan interesserede høre nærmere om to af de nyere tiltag på gymnasiet, nemlig Sportsakademiet v/Brian Høj og Maritim Student v/Niklas Knokgård.

Aftenens program:
19.00: STREAMING STARTER. Mød skolens rektor og elevrådsformand

19.35 (cirka): SESSION 1 – LIVE i Teams
Mød elever med samme interesser som dig selv, samt lærere og studievejledere.
Vælg mellem forskellige studieretninger og fagpakker

19.50 (cirka): SESSION 2 – LIVE i Teams
Du har mulighed for at besøge to ud af de i alt fem retninger

20.05 (cirka): STREAMING FORTSÆTTER – Afrunding og tak for i aften

Mulighed for at
• tale med en studievejleder (der kan også bookes tid til et personligt møde)
• høre om muligheden for at kombinere uddannelse og sport (Sportsakademiet)
• høre mere om Maritim Student, som udbydes i samarbejde med MARTEC

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close