Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.05.2012 | Af: Ole Svendsen

Aalbæk Sjøw søger kvindelig skuespiller

Vibeke Rafns afløser findes ved en audition torsdag 14. juni i Aalbæk.

Danmarks nordligste revy, Aalbæk Sjøw, der hvert år i marts spiller revy på Feriecenter Skagen Strand i Hulsig, skal på jagt efter en ny skuespiller til scenen.



 

For efter 18 år på scenen har Vibeke Rafn, også kaldet Putte, valgt at træde ned fra de skrå brædder. Gennem de 18 år er det blevet til mange forskellige rollefigurer, Putte har spillet. Men den mest kendte er nok hendes glansrolle som Gerda i Bænki.

Men ”The Sjøw must go on” – derfor er revyen på jagt efter ny kvindelig aktør. Så hvis man kunne tænke sig at bruge sin fritid i vinterhalvåret sammen med et hold af sjove mennesker, så er chancen der.

Det hele sker via en audition i bedste X-Factor stil - dog uden publikum - som Aalbæk Sjøw inviterer til torsdag 14. juni i Aalbæk Kulturhus. Til auditonen skal man fremsige en monolog og synge en sang. Dommerpanelet, der skal foretage udvælgelsen, består af revyens instruktør Marianne Svendsen og de fem tilbageværende aktører.

Så hvis du er interesseret og enten går med en skuespiller i maven eller har prøvet skuespilskunsten før, så kontakt Marianne Svendsen fra Aalbæk inden 10. juni.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Ole Svendsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 536 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close