Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.12.2020 | Af: Marcus Linkhorst

Året i dansk politik – og året, der venter

Jeg - Marcus Linkhorst - er 17 år og skriver om politik på Kanal Frederikshavn. I dag samler jeg op på året i dansk politik, der er gået, og det år, der kommer. Jeg synes selv, at de politisk interesserede har noget at se frem til. Det bliver vildt!

 

Corona. Corona. Corona.

Det er det første, jeg husker, når jeg husker tilbage på 2020. Også når jeg husker tilbage på 2020 i dansk politik, for det har primært bestået af restriktioner og pressemøder med Magnus Heunicke og Mette Frederiksen. Året taler naturligvis for sig selv, men der skete mange andre interessante ting i dansk politik, der er værd at huske på:

Indhentet af fortiden
En af de ting, der virkelig har været opsigtsvækkende i år, er den måde, fortiden har indhentet politikere på. Det handler om den MeToo-bølge, der ramte Christiansborg og dansk politik.

Det endte med at koste Morten Østergaard og Frank Jensen deres poster som politisk leder af Radikale og overborgmester i Københavns Kommune og næstformand for Socialdemokratiet. 

Sofie Linde fik med en anekdote sat fokus på sexisme. Hun fik også flere kvinder til at råbe op om krænkelser, de er blevet udsat for. Blandt andet Lotte Rod, der fortalte om sin oplevelse, der endte med at koste Morten Østergaard livet, fordi han ni år tidligere havde lagt en hånd på hendes lår, og derefter forsøgte at skjule sagen. Linde fik også flere af Frank Jensens ofre til at råbe op. Kvinder, der endte med at feje benene væk under Frank Jensens politiske liv.

På den måde blev det tydeligt, at hvis man tør sige ting højt, så kan man gøre en forskel. Også for andre.

Arne fik sin pension
Nu er det Arnes tur. Sådan har det lydt mange gange fra de socialdemokratiske vælgere og politikere, siden Socialdemokratiet fremlagde ideen om, at dem, der har arbejdet mest, skal tidligere på pension. Mange kaldte det bluff. Men de fik ikke ret.

10. oktober kom det nemlig på plads, at dem, der har arbejdet flest år, kan gå et, to eller tre år tidligere på pension. En stor sejr for regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Og ikke mindst Mette Frederiksen. Det var et udspil, der flyttede mange stemmer frem mod valget, føler jeg mig overbevist om. Vælgertilslutningen hos DF siger hvert fald, at opbakningen til dem faldt, da Socialdemokratiet fremlagde udspillet. Og udspillet passer ind hos DFs kernevælgere.

Derfor var det også nødvendigt for DF at være med i aftalen om tidlig pension. Så de kunne gøre en politisk forskel for de folk, der er kernevælgere hos dem. Aftalen var dog glemt hurtigt, da alt siden marts har handlet om corona. Også regeringens største projekt blev overskygget af det.

Instrukskommissionen
Instrukskommisionen har været en af de mest interessante ting at følge med i, hvis man lige fjerner alt, der har med corona at gøre. Kommissionen skulle undersøge, om Inger Støjberg vidste, at hun handlede imod loven, da hun tilbage i 2016 adskilte nogle asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

Efter utallige afhøringer kom kommissionens delberetning ud, der sagde, at Inger Støjberg blev advaret om, at den handling, hun ville udføre, var ulovlig. En alvorlig sag for Støjberg. Det kan også sende hende i en rigsret. Men et flertal i Folketinget besluttede, at uvildige advokater skal gennemgå materialet, og så vurdere, om der er grundlag for en rigsret.

Om det bliver til en rigsret? Det ved vi først næste år. Men det har hvert fald været en af de største og mest interessante historier i dansk politik, når der ses bort fra corona.

Det var min opsamling på 2020 i dansk politik og de vigtigste ting, der skete. 2020 viste sig at være beviset på, at man aldrig kan forudse fremtiden. Men der er alligevel en del ting, jeg glæder mig til at følge i dansk politik i 2021.

Venstre
Egentlig havde jeg skrevet det her afsnit færdigt. Men så begyndte flere landsdækkende medier at skrive om hasteindkaldte møder i Venstres hovedbestyrelse. Inger Støjberg valgte at trække sig som næstformand sent om aftenen 29. december 2020. Hvem sagde juleferie i dansk politik?

Jeg måtte derfor slette alt det, jeg havde skrevet.

Men nu bliver det endnu mere interessant at se, hvad der sker med Venstre. Hvem bliver ny næstformand? Bliver Støjberg i Venstre? Hvordan ser meningsmålingerne ud efter nytår?

For Ellemann er det naturligvis træls med den uro omkring partiet, men der var ingen anden udvej. Støjberg måtte væk. Samarbejdet mellem de to var jo ikke-eksisterende. De var først og fremmest uenige om linjen, og kommunikationen foregik mellem medierne. Det interview, der udløste krisen, blev nemlig lavet af Ellemann til Jyllands Posten, hvor han sagde, at Venstre vil "ultimativt støtte en rigsretssag", hvis advokater sagde, at der var grundlag for det. Senere skrev Støjberg på Facebook, at hun ikke vidste noget om det interview. Og at hun var meget uenig i Ellemanns udlægning. Det opsummerer vist hele samarbejdet mellem de to.

Nu skal Venstre finde en ny næstformand. En, der kan arbejde sammen med formanden. De har ikke haft held med det med Jensen og Støjberg. Men et problem er også, at Støjberg er en stemmesluger for Venstre. Hun fik fjerde flest stemmer ved valget i 2019. Så hvad betyder det for Venstre, hvis hun er væk fra ledelsen? Kan de bevare samme linje i udlændingepolitikken? Bliver Støjberg i Venstre? Vil vælgerne flytte med Støjberg, hvis hun skifter parti? Det bliver virkelig interessant at følge med i.

Dansk Folkeparti
Venstre er ikke eneste blå parti, hvor problemerne er store. Dansk Folkeparti har også problemer. Det er dog ikke store interne problemer, som ses i Venstre. Det er mere problemer med vælgeropbakningen.

I Voxmeters ugentlige meningsmålinger ligger opbakningen på cirka fem-seks procent. Ved valget i 2019 fik de 8,7 procent, hvilket var en stor skuffelse, da de ved valget i 2015 fik 21,1 procent og blev største borgerlige parti.

Det stiller naturligvis også spørgsmålstegn ved, om Kristian Thulesen Dahl stadig er den rette. Hans evne til at brænde igennem som partileder er hvert fald væk. Og ind er Morten Messerschmidt kommet som ny kronprins, og det er helt åbenlyst, at han er den, der skal tage over, når Thulesen Dahl siger stop eller bliver smidt på porten. Med et kommunalvalg rundt om hjørnet, virker det ikke usandsynligt, at han ryger i 2021. Enten ryger han i starten af året, så Messerschmidt kan nå at sætte sit aftryk. Eller også ryger han efter kommunalvalget som følge af et dårligt resultat.

En af de ting, jeg næsten – kun næsten - tør lægge hovedet på blokken, er, at DF skal have ny formand.

Pape som statsministerkandidat?

Søren Pape og Konservative har siden coronakrisens start bevæget sig én vej i meningsmålingerne. Opad. I april lå de på omkring syv procent. I dag ligger de på lidt over 10 procent. Samtidig er Venstre gået nedad i meningsmålingerne. I samme periode er de gået fra 22 til 17 procent. Altså, der bliver flyttet blå stemmer fra Venstre til Konservative.

Samtidig er Nye Borgerlige, der ligger ganske lunt i målingerne, ude og sige, at Jakob Ellemann bevæger sig længere væk fra drømmen om at blive statsminister for et borgerligt Danmark. DF har heller ikke peget på Ellemann som foretrukne statsminister endnu.

Men hvor stiller det Pape? I en god position, men det er langt fra sikkert, at han vil gå efter statsministeriet, men fortsætter den tendens, hvor målingerne – og Vermund og Thulesen Dahl – er med ham, så skal han række ud efter det. Det bliver derfor voldsomt interessant at se, om Papes opbakning fortsætter i 2021, hvor han kan tage store skridt.

Socialdemokratiets opbakning
Da Mette Frederiksen lukkede landet ned, skete der noget med hendes popularitet og Socialdemokratiets meningsmålinger. Det skød i vejret. Meningsmålingerne tog et spring fra 26-27 procent til lige knap 35 procent, da de toppede. Et uhørt højt niveau. Men folk er meget tilfredse med Mette Frederiksen i rollen som Moder-Danmark, der sørger for, at Danmark kommer godt igennem pandemien.

"Rally around the flag" hedder det, når befolkningen samler sig om siddende magthaver. Det sker i krisetider. Det er også sket her, har en valgforsker fortalt til TV2.

Men er det i virkeligheden er nyt niveau for Socialdemokratiet? For på trods af, at borgfreden er slut, minkskandalen er sket og folk demonstrerer over regeringens corona-håndtering, så er Socialdemokratiets vælgeropbakning stadig enormt høj. Lige nu ligger den på omtrent 32 procent. Ved valget i 2019 lå Socialdemokratiet på 25,9 procent, så en klart større opbakning til partiet.

Kan Mette Frederiksen bevare den opbakning blandt vælgerne, når coronakrisen i 2021 kommer på afstand og restriktioner – forhåbentligt – lempet? Det bliver interessant at følge med i. Særligt med tanke på et kommunalvalg om hjørnet. Det vender jeg tilbage til i 2021.

Det var sådan set det, jeg i grove træk ser frem til at følge med i i 2021. Selvom 2020 har været et trælst år, så har det været voldsomt interessant at følge med i det, der er sket på Christiansborg. Godt nytår!

 

BillederTilføj billede


FOTO: Marcus Linkhorst

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close