Gå til hoved-indhold
14. juni 2018 - kl. 09.06

Årets Elevplads 2018: Stena Line Freight

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Jesper Gaardbo: - Man har virkelig følt sig velkommen og værdsat fra første gang man trådte ind på kontoret. Alle bliver behandlet lige, uanset hvor man er på rangstigen.
Af: Kanal Frederikshavn

Stena Line Freight på Havnepladsen i Frederikshavn er blevet udnævnt til Årets Elevplads 2018 indenfor spedition og shipping af fagforbundet HK i Danmark.

Udnævnelsen er sket med baggrund i en indstilling fra to af Stena Line Freights nuværende elever i Frederikshavn, Line Baand Kristensen og Jesper Gaardbo.

- Man føler sig straks velkommen, og alle er i godt humør – og skulle der være pressede situationer, hvor man godt kan snakke lidt grimt til hinanden, så kommer der et klap på skulderen og et undskyld bagefter. Det er jordens dejligste kollegaer, som alle er lige skøre og sjove på hver sin måde, og vi har en fantastisk rar chef, som ikke laver forskelsbehandling. Har man en dårlig dag, er der også plads til det, og den er med garanti blevet en smule bedre, når arbejdsdagen er omme på grund af de forstående kolleger, siger Line Baand Kristensen.

Elevuddannelsen indenfor spedition og shipping giver eleverne meget stor kompetence indenfor området transport, shipping og ikke mindst spedition. Specielt for eleverne i Stena Line Danmark er der tale om en høj kompetence indenfor toldlovgivningen i hele Norden. Medarbejdere med denne uddannelse er eftertragtede i området, og samtidig er et højt kompetenceniveau er i øvrigt et krav i forhold til Stena Lines AEO-certificering.

- Vi er naturligvis glade og stolte af udnævnelsen, som vi også tager som et udtryk for, at den uddannelse vi har i fragtafdelingen i Danmark er utrolig god, tidssvarende og interessant for unge med interesse for transportområdet. Det er vigtigt at understrege, at uddannelsen kræver opbakning fra dygtige kompetente og engagerede medarbejdere. Stor tak til alle kollegaer og medarbejdere i afdelingen. - uden jer havde vi aldrig fået prisen, udtaler Jørgen Højmark Freight Service og Customs Manager hos Stena Line Freight.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...