Gå til hoved-indhold
17. november 2010 - kl. 13.11

Årets handicappris uddelt til Nr. Vesterskov i Dybvad

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Kurt Nielsen (t.v.) og Tea Thomsen (t.h.) overrakte prisen til Nr. Vesterskov i Dybvad.
Af: Kanal Frederikshavn

DH Frederikshavn uddeler hvert år på sin fødselsdag - 14. november - OMTANKEN. Handicapprisen blev i år tildelt Nr. Vesterskov i Dybvad.

OMTANKEN gives til en virksomhed, en forretning eller en person i Frederikshavn Kommune, der har gjort en ekstraordinær indsats ved f.eks. at lette tilgængeligheden for handicappede eller ved at yde en særlig services til handicappede med specielle behov, eller som har gjort en særlig indsats for handicappede på arbejdsmarkedet (det rummelige arbejdsmarked).

Nr. Vesterskov blev indstillet af Ole Sørensen fra Sæby. Han skrev i sin indstilling, at han efter at have gået hjemme i otte år efter en apoplexi (blodprop i hjernen) fik chancen for at starte i et skånejob som chauffør på Nr. Vesterskov . Et job, som består af at hente og bringe elever dagligt samt hente diverse ting til institutionens mange forskellige værksteder.

Som Ole så rigtig skriver: "De turde give mig en nye chance. De gav mig ansvar, et stort ansvar, der har nu resulteret i, at stedet har indkøbt en otte personers bus, som specielt er indrettet til mit handicap."

Ole slutter sin indstilling med en glæde over nu at føle sig som en del af arbejdsmarkedet igen, have omgang med lærere og elever, have ansvar og ikke mindst har det givet mig en stor glæde ved livet tilbage.

En enig bedømmelseskomite valgte denne indstilling til årets bedste, og prisen blev overrakt ved en lille sammenkomst, hvor lærere, elever og ansatte modtog prisen. Prisen består af en plakette, som tildeles stedet og - i samarbejde med Spar Nord Bank - en kontant pris på 2500 kr.

Formanden for DH Frederikshavn, Kurt Nielsen:

- NR. Vesterskov er et fantastisk sted. Et lille sted med store muligheder. Her arbejdes der med unge mennesker, som har brug for hjælp til at komme videre i livet. Her er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der er landbrug, værksteder, skovbrug, og her lærer man om botræning. Kort sagt: Her er højt til loftet og ikke mindst rummelighed, hvilket Ole er det bedste eksempel på".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...