Gå til hoved-indhold
02. december 2014 - kl. 11.12

Årets nominerede til Vækst og Vilje-priserne

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Prisoverrækkelserne finder sted fredag 16. januar i Det Musiske Hus.
  • 4 af 4
    Prisoverrækkelserne finder sted fredag 16. januar i Det Musiske Hus.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Erhvervsråd har nomineret 13 kandidater til Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2014, mens seks virksomheder er nomineret til Iværksætterprisen 2014. Det er 10. gang, at vinderne skal kåres ved Vækst og Vilje-arrangementet 16. januar 2015 i Det Musiske Hus. 

- Vi er glade for endnu en gang at kunne præsentere et stærkt felt af nominerede til priserne. Kandidaterne repræsenterer en række forskellige brancher, som spænder fra produktion og fødevarer til teknologi- og it-løsninger. Det vidner om en stor diversitet i vores erhvervsliv og en innovativ tilgang til vækst og udvikling inden for flere brancher, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsråd.

Vækst og Vilje Erhvervsprisen gives til en virksomhed eller virksomhedsleder i Frederikshavn Kommune, som har ydet en ekstraordinær indsats for erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune.

De nominerede til prisen i 2014 er:

Emilievejs Slagterforretning ApS (Frederikshavn)
Dafolo A/S (Frederikshavn)
Uggerhøj A/S (Frederikshavn)
NS System A/S (Frederikshavn)
Lars Dannervig (Frederikshavn)
JOBI Værft A/S (Aalbæk)
SKIOLD A/S (Sæby)
Nordtronic A/S (Sæby)
KB Metal ApS (Sæby)
Skagens Museum (Skagen),
Gitte Henning A/S (Skagen)
Skagen Bryghus A/S (Skagen)
Skagerak Pelagic A/S (Skagen)

Iværksætterprisen uddeles for femte gang til en virksomhed/person, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Frederikshavn Kommune inden for de seneste fem kalenderår og gennem dette bidraget positivt til erhvervsudviklingen i området.

De nominerede er:

Stæhr Marine Engineering A/S (Frederikshavn)
Spisetid på Vægteren (Frederikshavn)
Svogers (Sæby),
Den Gamle Købmandsgård (Sæby)
Skagen Køkkenet ApS (Skagen)
Catonets Aps (Skagen).

De nominerede er indstillet af Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening, FREDERIK handels- og virksomhedsforening, Sæby Handelsstandsforening, Skagen Handelsstandsforening og Turisthus Nord. Vinderen bliver kåret af Frederikshavn Erhvervsråd og afsløres ved prisuddelingen i januar, hvor årets hovedtaler er Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Foruden de indstillingsberettede er Arena Nord, Spar Nord og Frederikshavn Kommune sponsorer af arrangementet 16. januar 2015, som erhvervsfolk kan tilmelde sig via Erhvervshus Nords hjemmeside.

Tidligere vindere Vækst og Vilje-prisen:
2013: Vestergaard Marine Service A/S, Frederikshavn
2012: Danish Yachts, Skagen
2011: Nordmark Maskinfabrik, Sæby
2010: Stena Line for The Reef Resort, Frederikshavn
2009: Frank Størup - Restaurant Franks, Frederikshavn/Sæby
2008: Karstensens Skibsværft, Skagen
2007: Hotel Viking, Sæby
2006: Jeppe Ørskov, Frederikshavn
2005: MAN Diesel A/S, Frederikshavn

Tidligere vindere Iværksætterprisen:
2013: Grenen Maskinfabrik Aps
2012: Ostefruen, Sæby
2011: Prime Ocean, Skagen
2010: Karma-Sushi v/Morten Hansson, Frederikshavn/Skagen

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...