Årsagen til ondt i hovedet findes måske i fødderne
Gitte Herman Jensen: - Det her er ikke bare et 10-turs klippekort og en pengemaskine.
Med en halv eller en hel times massage hver 14. dag kan medarbejdere få fjernet de muskelspændinger, som er årsag til mange helbredsproblemer. Det kan blandt andet være spændingshovedpine, ondt i ryg, nakke og skuldre samt smerter i iskias og i benene.
Undersøgelser har vist, at massage giver virksomheder synligt bevis på sin investering i form af mindre sygefravær, øget velvære og trivsel. Massage forebygger og behandler blandt andet museskader, nakke- og skulderspændinger, hovedpine og andre problemer i kroppen. Når kroppen er fri for smerter, spændinger og er i balance, får man mere overskud og øget effektivitet. Ved at behandle på arbejdspladsen får medarbejderne gjort noget ved problemerne, før de når at blive for store.
Det er her, Gitte Hermann Jensen kommer ind i billedet.
- Jeg begyndte i 2010, efter jeg havde afsluttet en fire-årig uddannelse på Lasota Akademiet i Fredericia. Her tog jeg fire uddannelser i rap med overbygninger og sluttede med den såkaldte manuelterapi. Det er en fordansket uddannelse af det, man kalder Sport Therapist i USA, fortæller hun.
Det udarter sig i den såkaldte Columna-terapi, der er en sammenslutning af fysioterapi, kiropraktor og reparationsmassage.
- Massagedelen er ikke velvære, men som sagt massage, hvor man virkeligt går i dybden, forklarer Gitte Hermann Jensen.
- Det er sådan, at omkring 70 procent af befolkningen døjer med spændingshovedpine, fordi man sidder for meget foran en computer og mange sidder forkert på grund af, at de er født med et skævt bækken.
- Jeg gik selv i tre år med min arm, hvor jeg ikke rigtigt kunne noget. Jeg var hele vejen igennem sygesystemet, og det udviklede sig faktisk til, at jeg blev langtidssygemeldt. Lægen havde sagt, at jeg bare skulle vænne mig til at spise gigtpiller. Men sådan ville jeg ikke have det. For hvis jeg gjorde det, så ville min nyre være stået af, inden jeg blev 40 år, fortæller Gitte og fortsætter:
- Men så hørte jeg om denne her specielle behandlingsteknik og kom under behandling. Allerede efter to behandlinger kunne jeg mærke, at det blev bedre, og det viste sig netop, at mit bækken sidder skævt, og dét var grunden til, at jeg havde ondt i armen.
Af den årsag besluttede Gitte Hermann Jensen selv at tage uddannelsen med manuelterapien og ud fra sine egne erfaringer, så tænker hun ofte over begrebet: ”When you act local – you have to think global”. Det er kodeordet indenfor denne teknik, og det skal forstås sådan, at hvis man har ondt i hovedet, så kan årsagen nemt være at finde nede i fødderne og benene.
Gitte Hermann Jensen er 37 år. Født og opvokset i Frederikshavn og rent faktisk barnebarn af Stæten, der nu kører på tredje og snart fjedre generation, og hun lægger meget vægt på, at hun allerede efter få behandlinger gerne vil se resultater.
- Det her er ikke bare et 10-turs klippekort og en pengemaskine, forklarer Gitte, der blandt tilbyder behandling hos firmaet Chrisfish og til togchaufførerne ved DSB, hvor man har en landsdækkende ordning.
Derudover har hun også en aftale med KRIF – Kvissel-Ravnshøj Idrætsforening, hvor man hver tirsdag kan benytte sig af hendes tilbud.
Til firmaaftaler skal virksomheden sørge for et ledigt lokale, og der skal være en kontaktperson, som laver en liste over de medarbejdere, der ønsker at benytte massøren den aftalte dag. Gitte medbringer massagebriks.
Hun kører også gerne ud om aftenen i en privat husstand, hvis der er mindst to mennesker, der vil benytte sig af mine behandlinger. Mange børnefamilier har svært ved at komme væk hjemmefra, og her er der altså en løsning.
Endelig tilbyder hun også hotstone-massage til tøseaftener. Her er hun stadig under oplæring og derfor er prisen på dette også derefter.