Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.03.2009 | Af: Peter Engsig

Abildgaardhallen var Nordens Copacabana


Lørdag var Abildgaardhallen for en stund omdannet til Nordens Copacabana, da Frederikshavn Sportsdanser Forening afviklede DM i Sportsdans for hold.

 

Byens palmer udsmykkede hallen og inspirerede sammen med sambarytmerne til dans og livsglæde. Således også for deltagerne i turneringen, der alle kæmpede hårdt om titlerne, og sammen med tilskuerne skabte en fantastisk stemning hele dagen.

SE FOTOS OG VIDEOKLIP LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

Turneringen var kort forinden blevet ramt af en række afbud, hvilket alle fandt utroligt ærgerligt, men både dansere og tilskuere var enige om, at disse afbud ikke skulle ødelægge dagen for dem, der var mødt op.

Således lagde holdene hårdt ud med en række flotte åbnings-shows, hvor de lokale helte fra Frederikshavn stillede op i bastskørter og hawai-skjorter i et fantastisk salsa- og samba-inspireret show.

Flere andre hold viste flot dans gående på alt fra humoristiske indslag til et lindyhop-/jitterbug-inspireret nummer fra nogle af gæsterne fra Aalborg.

Herefter tog den mere seriøse del af dansen over, hvor dansere i alle aldre og på alle niveauer dystede om titlerne, og hvor der i flere af rækkerne var kamp til stregen DM-titlerne.

Det blev til en række flotte resultater til frederikshavnerne, herunder en imponerende titel som Danmarksmester i junior 2-rækken i ultra-hård kamp med hold fra Aalborg og Odense.

Dagen sluttede af med en turnering i humør-jive. Begrebet humør-jive dækker over en diciplin, hvor danserne stiller op i sjove kostumer og giver den gas, og hvor underholdningsværdien har meget større betydning end det tekniske.

Virkelig mange dansere havde valgt at deltage i denne
afslutning, hvor taget flere gange var lige ved at løfte sig i hallen.
Imponerende opfindsomhed og skæve indslag prægede alle parrene, og dommerne fik virkelig sin sag for.

Der kunne dog kun kåres en vinder i hver af de to aldersklasser, og således gik det til, at flodhesten Dolph og tandfeen bl.a. kunne kåres til mester i humør-jive.

DM fik således en lige så fantastisk afslutning som
begyndelse, og Frederikshavn Sportsdanser Forening kunne notere sig et fantastisk arrangement.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Peter Engsig

FOTO: Peter Engsig

FOTO: Peter Engsig

FOTO: Peter Engsig

FOTO: Peter Engsig

FOTO: Peter Engsig

VideoerTilføj video


af: Peter Engsig

af: Peter Engsig

af: Peter Engsig

af: Peter Engsig

af: Peter Engsig

af: Peter Engsig

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 427 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
05-11 - Syv lokale dansepar deltog ved DM i...
13-08 - Samba på Palmestranden, Åbent Hus o...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder