Gå til hoved-indhold
11. august 2009 - kl. 18.08

Ægyptisk dans og toner fra Drachmann på fortet

  • 1 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 2 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 3 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 4 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 5 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 6 af 7
    FOTO: Jørgen Christensen
  • 7 af 7
    Sjældent har mavedanserne haft en bedre kulisse.
Af: Jørgen Christensen

Vi spejder mod havets dis og skuer færger fra Læsø og Sveriges land. Kommer der mon lidt vand?

Mavedansergruppen "Fatamorgana" viser deres kunst fra Egypten. De er farverige og flotte, yndefulde og besnærende. Maverne vugger og mændene sukker. Aldrig har danserne haft bedre kulisse. Grønt græs, diset blå himmel og drivende skyer, en enkelt helikopter forstyrrer blidt.

Publikum var betaget og taktfast de klapper. Det var bare så flot.

Så bød vi velkommen til "Frederikshavns Mandskor" under ledelse af Drachmann, "og det er ganske vist".

Med skønne danske sange af H.C. Andersen - Grundtvig - Thøger Larsen - Ingemann og St. St. Blicher med flere. Og de afsluttede med en fejende flot Sommer i Tyrol. Det var en stor oplevelse.

Alt dette blev flot bundet sammen, med sang og musik, af Tina Siel og Knud Erik Thrane.

Flere havde medbragt madkurv og kaffe og blødt brød, så kom op af stolene til næste søndag. Vi vil gerne dele disse pragtfulde oplevelser med mange flere.

På søndag tager vi imod mavedansergruppen "Ørkenens Juveler" og Frederikshavn Bykor - sidstnævnte under ledelse af Rikke Møller Kursch.

Bykoret har i denne måned 35 års jubilæum, så mød talstærkt op på Bangsbo Fort til en stor frederikshavneroplevelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...