Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.08.2022 | Af: Michael Frederiksen

Ældre skal kun have gjort rent hver tredje uge

Venstre kunne ikke stemme for besparelsen på rengøring til de ældre.
Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget vedtog i går, at borgere i eget hjem og ældreboliger, som får gjort rent på Frederikshavn Kommunes regning, fra 2023 kun skal have rengøringshjælp hver tredje uge. I dag bliver der gjort rent hver anden uge.

 

Det betyder, at Frederikshavn Kommune fra 2025 sparer fem millioner kroner om året. 2.275 borgere var 1. marts visiteret til rengøring. Dertil kommer 600-700 nye ansøgninger.

Venstre kunne ikke stemme for besparelsen på rengøring til de ældre, ligesom Venstre heller ikke kunne stemme for at spare på tøjvask hos de ældre. Socialdemokratiet og DF stemte for besparelsen på rengøringen.

- Venstres prioritering tager blandt andet udgangspunkt i Ældrerådets høringssvar, som klart fraråder besparelser på blandt andet rengøring. Ældrerådet anfører, at det "...har svært ved at se, hvordan man som kommune vil leve op til den vedtagne værdighedspolitik", noterer Mette Hardam og Jan Bjeldbak, Venstres to medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.

De forsøgte at fremme Ældrerådets prioritering ved at pege på alternative besparelser, men flertallet i udvalget ville det anderledes.

Hele udvalget ønskede at bevare en reduceret udgave af de ældres klippekortsordning, der giver mulighed for individuelle aktiviteter, men medlemmerne var uenige om de økonomiske udgangspunkter. På mødet fik udvalget skitseret flere alternativer til den nuværende klippekortsordning, og disse arbejdes der nu videre med.

Social- og Sundhedsudvalget skal spare 11,8 millioner kroner næste år.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close