Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.09.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Ærefuldt nederlag til skadesramt VEB-hold

VEB's Eric Pang vandt igen over Joachim Persson.

Vendsyssel Elite Badminton frygtede en 0-6 lussing i sæsonpremieren i Badmintonligaen ude mod Greves guldkandidater, men tabte kun med 2-4. Eric Pang og Camilla Sørensen sørgede for de to VEB-gevinster.

 

Hollænderen Eric Pang lagde ud med at besejre Danmarks næstbedste herresingle, Joachim Persson, 21-18, 21-18. Pang var bagud 4-11 i første sæt og 8-11 i andet sæt.

- Det var op ad bakke i begge sæt, men han spillede velovervejet og godt. Det var dejligt at se, siger VEB-formand Jan R. Jensen.

Camilla Sørensen afsluttede holdkampen med at vinde 21-18, 21-17 over reserven Tinna Helgadottir, som afløste den skadede kineser Li Wenyan.

I de fire mellemliggende kampe var der specielt i tre tilfælde bøllebank til VEB.

- Med fuldt hold havde vi helt sikkert fået point i Greve. Det er jeg ikke i tvivl om, konstaterede VEB-formand Jan R. Jensen efter 2-4 nederlaget i tirsdagens sæsonpremiere i Badmintonligaen.

VEB stillede op uden den skadesramte stjernetrio, Simon Mollyhus, Imogen Bankier og Robert Blair. Greve manglede kun kineseren Li Wenyan.

Jan R. Jensen var generelt en glad formand, da han udtalte sig efter kampen i Greve.

- Jamen, det er jeg, fordi vi overholdt vores aftaler. Vi støttede hinanden fra start til slut. Der var ingen, som satte sig over i hjørnet, når de var færdige med at spille, siger Jan R. Jensen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 179 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
13-10 - 575 tilskuere jublede over sæsonens...
07-10 - VEB er sidst - formand tror på meda...
08-09 - Flot debut til 16-årig - men VEB ta...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder