Ærgerligt VEB-nederlag til Greves danske mestre
Vendsyssel Elite Badminton tabte mandag aften 2-4 på udebane til Greves danske mestre. Et okay resultat på forhånd, men efter kampen ærgrede VEB-træner Claus Poulsen sig.
- Vi kæmpede røven ud af bukserne, men jeg ærgrer mig meget over, at vi ikke formår at vinde de tætte kampe. Vi manglede lige fem procent. Det skal vi hjem og arbejde med, siger Claus Poulsen.
Mette van Dalm/Judith Meulendijks i damedouble og Peter Rasmussen i anden herresingle sørgede for VEB's to gevinster. Både Lærke Folsted og Eric Pang tabte i tre sæt. Unge Lærke Folsted førte endda 17-14 i afgørende sæt. Og Eric Pang havde Kenneth Jonassen på krogen.
VEB stillede op uden skadede Camilla Sørensen og englænderen Robert Blair, som sneede inde i Birmingham.
Læs mere på www.elitebadminton.dk





































