Affolket gågade, da Danmark tabte til Holland
Gågaden i Frederikshavn var ikke tom, men dog mindre trafikeret end den plejer mandag eftermiddag, da Danmark indledte VM med at tabe 0-2 til Holland.
Kanal Frederikshavns ikke fodboldinteresserede fotograf, Kenneth Rödin, tog kamearet under armen for at løje stemningen under Danmarks åbningskamp i Sydafrika.
Både på Kaffelageret og Baghuset, der genåbnede i fredags, blev der vist bold på storskærm. Ingen af stederne udviklede kampen sig dog til det store tilløbsstykke, og som anden halvleg skrev frem, steg frustrationen:
Hvorfor grinte Simon Poulsen som en glad julegris, da han lavede selvmål?
Hvorfor løb danskerne meget hurtigt i anden halvleg tør for energi?
Er Lars Jakobsen stadig rundtosset, når han går i seng i aften?
I butikkerne var travlheden begrænset - selv pigetøjsforretningerne måtte erkende, at der denne solrige eftermiddag midt i juni var lidt langt mellem kunderne .










































