Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.05.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Akademi til 20 mio. kr. indviet i Frederikshavn

Dr. Stephan Timmermann i samtale med borgmester Lars Møller på akademiets flotte og store balkon. Foto: Eframe.dk

- Vi har 10 PrimeServ-akademier i verden, men ingen med så fantastisk udsigt som her i Frederikshavn.

 

Sådan lød ordene fra lederen af Prime Serv-divisionen, Wayne Jones, der var en af de officielle talere i forbindelse med mandagens åbning af MAN PrimeServ-akademiet på Frederikshavn Havn.

- Om vi så bygger 100 akademier mere, vil dette stadig være den flotteste udsigt, mente Wayne Jones.

PrimeServ-akademiet ligger på Langerak - helt ud til vandkanten ved MAN Diesel & Turbos nyrenoverede havneafdeling, hvor solen skinnede solen fra en skyfri himmel.

- I dag går en drøm i opfyldelse, konstaterede en glad direktør Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn, som var dagens første taler.

Han blev efterfulgt af erhvervsminister Ole Sohn (SF), der lovede, at regeringen har fuld fokus på at skabe yderligere vækst i netop den maritime sektor.

Borgmester Lars Møller (V) glædede sig over, at byggeriet til 20 millioner kroner viser, at MAN Diesel & Turbo betragter Frederikshavn som et strategisk vigtigt sted, som er værd at satse på og investere i.

Det bekræftede bestyrelsesmedlem Dr. Stephan Timmermann, MAN Diesel & Turbo SE, i sin underholdende tale.

-  Selvfølgelig investerer vi i Frederikshavn. Her er jo så mange  dygtige og erfarne martime folk, og vi mærker, at hele området bakker vores virksomhed op, sagde Dr. Stephan Timmermann.

Han glædede sig ekstra meget over, at indvielsen af PrimeServe-akademiet i Frederikshavn fandt sted i næsten 20 graders varme. Det gav nemlig de omkring 70 gæster mulighed for at nyde den store balkon ud mod vandet og ikke mindst den dejlige solterrasse på taget af den tre etager store bygning.

Både balkon og solterrasse blev planlagt i løbet af byggefasen, fordi Dr. Stephan Timmermann insisterede på det - og fandt pengene.

- Og det skal du have tak for. Det var dejligt at have dig med til byggemøderne. Der blev altid tilføjet noget til den eksisterende plan, smilte direktør Karl Erik Slynge fra Trigon, som havde hovedentreprisen på det flotte byggeri.

PrimeServ-akademiet i Frederikshavn har tre undervisere tilknyttet. De skal dygtiggøre MAN Diesel & Turbos kunder og medarbejdere. Det sker bl.a ved, at de kommer på skolebænken i de flotte og moderne lokaler på Langerak.


 


BillederTilføj billede


FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 1141 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close