Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Aktivitellet hjemsted for ny privatskole i Fr.havn

Aktivitellet har stået tom i flere år, men nu kommer der tilsyneladende snart igen liv i bygningerne på Knivholtvej.

Aktivitellet kommer til at lægge lokaler til en ny privatskole i Frederikshavn, der er opstået i kølvandet på den uro, som Frederikshavn Kommunes sammenlægning af Abildgårdskolen og Fladtrand Skole førte med sig.

 

En af initiativtager, Gitte Melina Møller, oplyser på Facebook, at der nu er indgået en foreløbig aftale med ejeren af Aktivitellet på Knivholtvej, Ole Conradsen.

Skolens navn bliver Privatskolen FRI:

F for faglighed
R for rummelighed
I for innovation

- Der er i disse bygninger store og mange muligheder og kvadratmeter til den færdige udbygget skole og ikke mindst en hal med uanede muligheder for bl.a. forskellige idrætsaktiviteter, skriver Gitte Melina Møller.

Tankerne bag skolen er en helhedsskole, hvor bl.a. inddragelse af forældre, idrætsforeninger, erhvervslivet i Frederikshavn er vigtige grundpiller.

Skolen skal være en to-sporet skole med elever fra 0. til 9. klasse – max. 20 elever pr klasse - med udbygning af vuggestue og børnehave.
Opstart vil blive sommeren 2012 med 0.-5. klasse og fra 2013 udvides med 6.-9. klasse.

- For at se, hvor stor interessen er i Frederikshavn for en ny privatskole, vil der søndag 19. november blive afholdt et åbent hus arrangement, hvor der vil foregå spændende aktiviteter, information omkring skolen og tilmelding af børn, hvor først til mølle vil være gældende. Der er allerede indskrevet elevertil skolen, understreger Gitta Melina Møller.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

carl-erik aarøe, fr-havn 27-10-11 16:54:
Hej held og lykke med procektet håber det vil lykkedes mit spørgsmål er vil eller kunne der blive plads til sportscollege, men dejligt bygningerne bliver brugt,
så held og lykke med det hele.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2064 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 16 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder