Allan Olsen mente, at billedet skulle tages i Thailand, men det fik han ikke lov til.

- Jeg lever jo et omfarende liv og føler mig privilegeret i, at komme hjem, hvor alting er statisk og er, som det plejer at være. Når jeg drejer om hjørnet på vejen ned mod de gamle, så skal jeg hjem og se, hvor fint mors stauder står og med far ud og sparke lidt til soklen på huset.

Sangeren og sangskriveren Allan Olsen sætter en ære i at være en fladfisk fra Fræs´havn og nyder at kom hjem og spille i byen, hvor han er født og vokset op.

- Jeg kan godt lide, at tingene er indforstået, og at jeg kan udtale tingene, som jeg nu engang gør og kan sige, at noget er "kavt" og "måvet" – uden at skulle tænke på om folk nu også kan forstå, hvad det er, jeg mener. Jeg behøver ikke forklare og kan komme med henvisninger til områder, gadenavne og husnumre.

Sådan siger Allan Olsen, da Kanal Frederikshavn har mobilkontakt med ham, idet han er på vej over Kattegat med kurs mod Læsø. Årsagen er, at Allan er på såkaldt kystrute-turné, der bringer ham til spillesteder, hvor man altid er i nærheden af vand eller rettere hav.

- Det er fordi dem, jeg spiller med, kan ikke sige ”haw”, som vi gør heroppe nordpå. De siger "havet", vrænger Allan og udtaler ordet på korrekt rigsdansk og slår derefter straks over i det fræs´havnske igen og uddyber:

- Hawet, det er større og det er, hvor man ikke kan se land på den anden side. Det er det, som Johnny Madsen kalder "den store motorvej". Det er her, hvor enhver dreng og mand bliver grebet af det.

Nu er det ingen hemmelighed, at Allan for mange år siden er flyttet fra sin barndomsby og i dag er bosat i Aarhus.

- Men hernede er det kun gæret vand. Det er ikke rigtigt hav. Det er bare noget plumrerværk. Det rigtige hav er fra Limfjorden og op, fortæller han, idet han tager sig selv i, at han er ombord på færgen mod Læsø, som er på vandet i en del af sejlrenden, der også går til Göteborg.

- Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at se, hvor meget der ligger på havbunden af "svenskeraffald" her. Hvad mon der ikke ligger af cykler, gebis og andet, som er blevet smidt overbord, griner Allan.

Det med dialekten fornægter sig aldrig, når man har Allan Olsen inde på livet - og heldigvis for det. Der kommer nyt musik næste år og som noget helt nyt, så skriver han nu sange på vores nordjyske dialekt.

- Det er skide sjovt at lave musik, som kun nogen kan forstå. Det er blødt og rundt at skrive på vores egen dialekt, fortæller han og lover samtidig, at der vil komme smagsprøver af de nye sange til koncerten i Det Musiske Hus – selvfølgelig krydret op med alle de kendte sange.

Turnéen hedder ”Sange i vandkanten” og i den anledning skulle man have taget et billede til pressen for at gøre opmærksom på begivenheden og resultatet kan ses her.

- Så skulle jeg ned under vandet fuldt påklædt og med en guitar over skulderen, fortæller Allan og forklarer, at det ville han også gerne, men at hvis det var, så skulle det foregå i Thailand, og det skulle ikke være Allans egen guitar.

- Jeg kom godt nok ikke til Thailand, men der blev fundet et sted, hvor vandet var 35 grader varmt og guitaren var i vandet i en time og holdt til det, forklarer han.

- Der er nogen, der siger, at det er flot computerarbejde med billedet, men det er altså ægte nok. Ingen snyd her.

Heller ingen snyd i, at Allan Olsen stadig er en vaskeægte fræs´havner fra sydbyen indeni. Han følger stadig trofast med i ishockeyen og er stor fan af vores lokale drenge derude.

- Selvom det ikke går så godt med White Hawks, så gør det ikke så meget. Bare det går endnu dårligere for AaB. Så går det nok, griner Allan og fortæller, at han så kan drille lydmanden, der holder med de andre og som tydeligt sidder lige ved siden af Allan der på færgen.

- For så kan jeg klappe ham lidt oveni hans skallede isse, griner Allan, inden vi tager afsked og han fortsætter sin tur med kurs mod Læsø.

Allan Olsen er tilbage på egne ben efter en tid i selskab med vennerne Lilholt og Madsen i Dalton, og der er lagt an til sange i vandkanten i Det Musiske Hus lørdag med start klokken 20:00.