Gå til hoved-indhold
29. oktober 2010 - kl. 11.10

Alt udsolgt på The Reef i den svenske efterårsferie

  • 1 af 3
    FOTO: Kenneth Rödin
  • 2 af 3
    The Reef indvaderes af svenskere i de kommende ni dage.
  • 3 af 3
    FOTO: Kenneth Rödin
Af: Kanal Frederikshavn

Fra i dag og frem til lørdag 6. november - i alt ni dage - indvaderes Frederikshavn af svenske familier, som er på efterårsferie i byen. Scandic The Reef melder om alt udsolgt - ALLE dage.

- Vi har hver dag mellem 650 og 700 gæster, som overnatter hos os, fortæller konstitueret direktør Marianne Bredevang, Scandic The Reef.

Hotellets ejer, Stena Line, har i år investeret 80 millioner kroner i at forvandle det gamle badeland, reception, restaurant og udendørsarealer til et caribisk eventyr.

- Og vi kan heldigvis konstatere, at det går godt. Vi har haft flere gæster end forventet, og det ser ud til at fortsætte. Ud over den kommende uge er der stort set udsolgt i samtlige weekender resten af året, oplyser Marianne Bredevang.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...