Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.12.2009 | Af: Emil Bucholtz Madsen

Ambitionsfabrikken er desværre uden ambitioner

Ambitionsfabrikken - med base i Maskinhallen i Skolegade - skal være for alle, hvis den skal bestå, mener Emil Bucholtz Madsen.

I Frederikshavn har vi Ambitionsfabrikken. En gruppe unge, som sidder og får ideer, som de vil føre til livs. Men selve konceptet med Ambitionsfabrikken er ambitionsløst. Målgruppen er simpelthen for smal.

 

Det skriver Emil Bucholtz Madsen i dette indlæg, og han fortsætter:

Man udelukker resten af befolkningen og deres ideer og satser i stedet på ideer, der måske ikke er lige så gode og ambitiøse - bare fordi de kommer fra en gruppe, som på forhånd er udvalgt til at komme med ideer.

Det kan ikke passe, at sådan noget foregår i Frederikshavn anno 2009, for hvordan kommer man egentlig ind i Ambitionsfabrikken, og er man garanteret at sidde der så længe man gider på baggrund af én god ide?

Nej, lad os da i stedet placere de penge, som går til Ambitionsfabrikken, i en pulje, der er åben for alle. Så kan alle, der har en god ide, søge tilskud til netop deres projekt, så vi giver folk en fair chance for også at få deres ideer opfyldt.

Ambitionsfabrikken skal være for alle, hvis den fortsat skal bestå. Lad os komme ud over den smalle målgruppe og dække en ny og større målgruppe, nemlig hele Frederikshavn Kommune.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Emil Bucholtz Madsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Jonas Lundsgaard Palmstrøm, 08-12-09 21:19:
Hej Emil

Du skriver, at "Man udelukker resten af befolkningen og deres ideer og satser i stedet på ideer, der måske ikke er lige så gode og ambitiøse - bare fordi de kommer fra en gruppe, som på forhånd er udvalgt til at komme med ideer."
Udelukkelsen består i..?
Det er lovligt, at få idéer. Også selvom man ikke nåede at komme med i Ambitionsfabrikken.
Det lyder lidt som om du tror, at man får penge til sine projekter af Ambitionsfabrikken eller kommunen. Det er helt forkert!
Studentercaféen, som blev holdt d. 26 og 27 november modtog 0,- kr. fra Frederikshavn kommune. Vi fik sponsoreret ting fra lokale firmaer, derudover hentede vi penge hos DUFs IS pulje og UAK.nu

Hvis du har en god idé til et ungt kulturelt arrangement, og har lyst til at lægge lidt tid i det, bør du gå ind på UAK.nu

Jonas Lundsgaard Palmstrøm, Ambitionsfabrikkens Team 3
Mads Bang Simonsen, Frederikshavn 05-12-09 20:37:
Kære Emil

Du ved tydeligvis ikke ret meget om Ambitionsfabrikken!
Jeg er selv en del af Ambitionsfabrikkens Team 2 og mener at dine antagelser er helt forkerte.

Du snakker om at målgruppen er for snæver og at medlemmer "udvælges". I ambitionsfabrikken søger man selv om at komme med i et team - der er altså ikke noget med at man udvælges, jeg ved at de teamledere der er på ambitionsfabrikken bestræber sig på, at sammensætte de forskellige teams så de favner så bredt som muligt - at de forskellige ungdomsgrupper i byen er repræsenteret. At det så ikke er alle grupper der søger om at komme med er jo derfor ikke Ambitionsfabrikkens skyld.

Til dit spørgsmål angående hvor lang tid man "sidder" i Ambitionsfabrikken kan jeg belyse for dig, at hvert team "sidder" et år - det tid der er nødvendigt for at planlægge og udføre et godt projekt.

Jeg kan forstå at du mener at Ambitionsfabrikken fratager "almindelige mennersker" deres muligheder for at realisere deres ideer - til det er jeg dybt uenig. Dem du kalder almindelige mennesker (jeg synes nu også vi er ret almindelige i Ambitionsfabrikken) har stadig store muligheder for at føre deres ideer ud i livet, bl.a. gennem Frederikshavn Ungdomsnetværk der gerne støtter forskellige arrangementer tilegnet unge mennesker i Frederikshavn kommune. Det er min overbevisning at Ambitionsfabrikken giver andre unge mennersker blod på tanden til at realisere gode ideer, og derfor virker som springbræt for den Frederikshavnske ungdom.

Mads Bang Simonsen, Ambitionsfabrikken Team 2

Informationer til denne nyhed

Læst: 826 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.8 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
09-12 - Formand for Ungdoms-Netværk afviser...
19-06 - Door Parade lørdag formiddag i gåga...
02-06 - Vil samle 1500 gæster til party på ...
02-05 - Forrygende aktivitet i Ambitionsfab...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder