Gå til hoved-indhold
03. december 2010 - kl. 09.12

Anderledes julegave: En lynhurtig skiferie til Norge

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    I år er der som noget nyt mulighed for at forlænge SkiX’et med en eller to overnatninger på Quality Resort & Spa Norefjell.
Af: Kanal Frederikshavn

Her følger Stena Lines bud på en anderledes julegave, som i mange hjem vil gøre især manden glad: Et SkiX med Stena Line til Oslo og Norefjell, bare 110 km fra den norske hovedstad.

Der er afgang fra Frederikshavn mandag kl. 18.30, og allerede tirsdag formiddag drøner du ned ad Norefjells 24 kilometer pister. Tirsdag kl. 16.30 er der igen afgang til Oslo, og onsdag morgen er du tilbage i Frederikshavn. Stena Line sørger for bustransporten i Norge, men det er også muligt at medbringe egen bil.

- Vi kan vist godt afsløre, at dette SkiX er populært blandt mænd, og vi har mange stamgæster. Det kan være fire gutter, som tager af sted på en årlig herretur. De er kun væk fra deres familier i to nætter, og rejsen kræver blot en eller to fridage fra arbejde. Det er virkelig en genial mikro-skiferie - vel at mærke på en rigtig skidestination, der har alt det, de fleste danskere efterlyser, siger markedschef Carsten Kruse fra Stena Line.

Det populære SkiX er også velegnet til en overrumplende polterabend, venindetur, utraditionel fødselsdag eller personaletur, ligesom det kan bruges som opvarmning til årets ”rigtige” skiferie eller som en ekstra skiferie efter den ”rigtige” skiferie.

Med en faldhøjde på 1.010 meter kan Norefjell prale af Norges største faldhøjde. Højeste punkt er Høgevarde, som ligger 1.459 meter over havet. Den store højdeforskel giver mulighed for lange ture. Længste er hele seks kilometer.

Du har samme kahyt ud og hjem, så du kan lade din bagage blive i kahytten. Ski lejes i Norefjell eller – hvis du har dine egne - afleveres i en container ved afgang.

I år er der som noget nyt mulighed for at forlænge SkiX’et med en eller to overnatninger på Quality Resort & Spa Norefjell. Det er et nyt og spændende sted, hvor du har valget mellem at bo i lejlighed eller på hotel.

Hotellet, der ligger midt i Norefjells varierede terræn, frister sine gæster med flere spændende aktiviteter, bl.a. skøjtebane, klatrevæg, spa og swimmingpool.

SkiX’et sælges frem til 28. marts 2011.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...