Anders Engsig åbner ny forlystelse i Kirkegade
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.07.2017 | Af: Michael Frederiksen

Anders Engsig åbner ny forlystelse i Kirkegade

Anders Engsig er flyttet hjem til Frederikshavn og står bag ny spændende forlystelse.
31-årige Anders Engsig er vendt hjem til Frederikshavn og åbner i september et af Danmarks mest lækre og gennemførte Escape Rooms. 

 

- Der findes 25 Escape Rooms i Danmark, men Frederikshavn kommer i Top 3, lyder vurderingen fra Anders Engsig, som har allieret sig med en dygtig og erfaren serbisk designer i indretningen af de to rum, som Escape Denmark i Kirkegade lægger ud med.

Et Escape Room er en slags computerspil, der foregår i virkelige omgivelser. Man arbejder sammen om en mission. Der er en tidsgrænse på 60 minutter. Deltagerne slipper ud af rummet ved at samarbejde, tænke kreativt, finde skjulte objekter, løse gåder og klare forskellige udfordringer.

Idéen stammer fra Japan, og i løbet af de seneste par år er der åbnet 25 Escape Rooms i Danmark. Anders Engsig satser på gæster fra hele Vendsyssel og Aalborg, når han i løbet af september slår dørene op til Escape Denmark i Kirkegade 2 i Frederikshavn. Bygningen har senest været brugt som lager af Engsig, men tidligere har der været lægeklinik i stueetagen og tegnestue på første sal.

- Jeg vil det her så meget, og jeg elsker der her spil så meget, og det kommer frederikshavnerne også til at finde ud af. Det er bare så s.... morsomt, smiler Anders Engsig.

Han har senest arbejdet et par år som indkøber hos JYSK og har desuden en fortid i Dansk Supermarked, men nu er han sammen med sin kæreste flyttet tilbage til barndomsbyen.

- Det er dejligt at være tilbage i Frederikshavn. Det har aldrig været et spørgsmål, om jeg skulle tilbage, men hvornår jeg skulle tilbage. Vi fik en lille pige for to uger siden, så det blev i 2017, at vi flyttede hjem igen, smiler Anders Engsig.

Prisen for en time i Escape Denmark er endnu ikke fastsat. Anders Engsig mener, at oplevelsen passer perfekt til venner/veninder, familier, virksomheder, sportsklubber, polterabend, turister med flere.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close