Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.06.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Anna Marie Thusgaard træder ned fra scenen

Anna Marie Thusgaard fortsætter med at skrive tekster til revyen. Foto: Dan Bertelsen
Når Aalbæk Sjøw opfører sin næste ForårsRevy i marts 2019 på Hotel Hvideklit, bliver det uden frederikshavneren Anna Marie Thusgaard på scenen.


 

- Efter fem skønne år på de skrå brædder har jeg nu valgt at bruge tiden på et nyt spændende kapitel i mit liv, nemlig at videreuddanne mig, og der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til også at lære revytekster og øve, udtaler Anna Marie Thusgaard.

Ud over at stå på scenen har hun skrevet mange gode tekster til revyen, og det har hun lovet at blive ved med, så hun forbliver en fast del af revyfamilien, og der vil garanteret fortsat være en masse at grine af.

De fleste revygængere husker Anna Marie Thusgaards tilbagevendende figur ”Blondinen”, der pludselig får en tanke, som hun er nødt til at holde på med begge hænder på hovedet, inden den forsvinder igen. Det nummer er så desværre spillet for sidste gang, men mon ikke, at hun skriver en tilsvarende sjov tekst til en anden aktør.

De fire tilbageværende aktører mangler nu en makker. Ifølge revyens instruktør, Kalle Vestergaard, er det ligegyldigt, om det bliver en mand eller en kvinde. Det vigtigste er, at vedkommende brænder for det og har tid og lyst til at bruge vinteraftenenerne sammen med en flok glade "revytosser".

Hvis der blandt Kanal Frederikshavns læsere skulle være en "skabsrevyskuespiller", er det bare med at springe ud og kontakte Kalle Vestergaard på telefon 5098 7317 eller formand Søren Hjortnæs 4216 9899 eller send en mail til revy@foraarsrevy.dk.

- Det er målet, at vi har valgt den nye medspiller inden udgangen af juni, oplyser Søren Hjortnæs.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Dan Bertelsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close