Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.10.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Anonymt samtalested for de unge i Frederikshavn

Byrådskandidat Soraya Kaka Khan (SF) har skrevet dette indlæg: Et anonymt fysisk sted og telefonisk rådgivning for unge under 18 år vil være en god investering både for de unge og Frederikshavn Kommune.

 

Unge mennesker - uanset samfundslag - får en gang imellem brug for en uvildig voksen person at tale med, så de kan tale frit fra leveren og føler sig hørt og forstået, uden at der nødvendigvis kommer mere ud af det.

Der findes mange unge mennesker, som går rundt med en knude i maven af en eller anden årsag, som gør, at de ikke fungerer optimalt i dagligdagen og ikke har nogen at tale med det om, uden de er bange for, at det kommer videre til deres forældre eller andre.

Nogen gange er én eller flere snakke det, der skal til for at få lettet sit hjerte og se, at problemerne kan løses på sådan måde, og det er ikke altid en psykolog med lange ventetider eller inddragelse af offentlig person som er løsningen.

Nogen gange har unge bare brug for at få lettet sit hjerte og vide, at snakken ikke kommer videre. Det kan være kærestesorger eller andre mere alvorlige problematikker, som påvirker den unge i høj grad, som på sigt kan udvikle sig til andre større problemer, som den unge teenager har svært ved at tackle selv.

Det kan ikke være det som vælter budgettet at oprette et sådant sted, og jeg er sikker på, at det vil kunne forebygge eventuelle sager i fremtiden, og jeg er sikker på, at mange faglige dygtige frivillige vil melde sig til en telefonvagt eller fysisk vagt i nogle timer om ugen.

Lad det blive iværksat hurtigst muligt!

 

BillederTilføj billede


FOTO: Soraya Kaka Khan Khan

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close