Gå til hoved-indhold
20. september 2010 - kl. 02.09

Ansættelse af direktør politisk vennetjeneste?

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Jan Andersen: - Hvis man omgår reglerne, kan det give anledning til spekulationer om interne magtkampe og politiske vennetjenester.
Af: Jan Andersen

Jan Andersen har skrevet dette debatindlæg: Byrådsmedlem Jørgen Tousgaard (S) har bedt Statsforvaltningen kigge ansættelsen af forvaltningsdirektør Heidi Becker-Rasmussen efter i sømmene. Stillingen er blevet besat uden stillingsopslag, og Tousgaard mener, at ansættelsen strider mod reglerne i Hoved MED-aftalen.

Venstreborgmester Lars Møller afviste på byrådsmødet 25. august at udsætte ansættelsen, og på trods af indsigelserne besluttede et byrådsflertal på det lukkede møde at ansætte HBR.

Tousgaard har en god sag. Det er vigtigt med klare linjer, når kommunale topstillinger i millionklassen besættes.

Hvis man omgår reglerne, kan det give anledning til spekulationer om interne magtkampe og politiske vennetjenester. Det er naturligvis helt i orden - som i HBR’s tilfælde - at være ægtefælle til et bestyrelsesmedlem i borgmesterens eget parti, men hvis reglerne forsøges omgået, kunne svage sjæle jo fristes til at tænke et og andet. Et formål med Hoved MED-aftalen er jo netop at undgå den slags.

Og så kan det i øvrigt undre, at tre fra SF, heraf to fagforeningsfolk, stemte for ansættelse uden opslag. Gad vide, hvad medarbejdersiden i Hoved MED synes om det?

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...