31.05.2010 | Af: Kanal Frederikshavn
Arbejdet med golfbanen i Palm City er gået i gang
Siggi Strandeng inviterer tirsdag kl. 13.00 alle interesserede på gratis pølser i anledning af, at jordarbejdet med golfbanen i Palm City er gået i gang. |
I dag er jordarbejdet med Montgomerie Golf Course i Palm City gået i gang. Maskinerne kører på 16. hul, som ligger helt ud til hovedvejen mellem Frederikshavn og Skagen.
Palm City inviterer i den forbindelse alle interesserede på gratis pølser. De serveres tirsdag 1. juni fra kl. 13-14 i Palm Citys prøvehus ved rundkørslen lige nord for Frederikshavn.
- Alle er velkomne. Vi glæder os til at fortælle om det påbegyndte arbejde, ligesom vi viser de nyeste tegninger af banen, fortæller salgsdirektør Siggi Strandeng, Palm City.
Der er p.t. også stor aktivitet i beachområdet. Kloakarbejdet i Kærhaven afsluttes i løbet af få dage, hvorefter arbejdet med vand, el og kloak fortsætter på de øvrige veje i beachområdet.
|
|
|
Linket virker øjensyneligt ikke, men her er den officielle tidsplan fra Palm City.
Forår 2009. Projektering af centerbygning og golfbane påbegyndes.
Forår 2011. Centerbygning, vandland og wellness åbnes.
Sommer 2012. Golfbanen åbnes.
Forår 2013. Palm City er fuldt udbygget og i drift.
Beklager min uvidenhed. Jeg glæder mig til forår 2013, men hvad er den aktuelle status?
Peter
Det tager godt nok lang tid, hvis én gummiged og én gravko skal etablere en golfbane.
Colin Montgomerie vil være så alderstegen til den tid, at han skal bæres op på tee-stedet for at slå det første slag på indvielsesdagen...og han kommer til at give en omgang, for han får aldrig bolden forbi dame-teestedet.
Nu er det jo ikke således at et billede af en entreprenørmaskine der angiveligt arbejder på hul 16 på Montgomerie Golf Course garanterer succes for Palm City. For at få armene helt op kunne det være rart at få helt konkrete oplysninger om projektets nuværende status.
Hvor mange huse er der solgt?
Hvad er tidshorisonten for golfbanens færdiggørelse?
Hvornår forventes der ”liv”(beboere) i Palm City?
Hvornår forventes projektet fuldt afsluttet?
Osv.osv.
Jeg vil gerne være positiv og håber det bedste, men - som sagt - skal der mere end en enkelt entreprenørmaskine til før jeg føler mig helt overbevist om succesen.
Held og lykke fremover til initiativtagerne.
Venlig hilsen Marianne