Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.04.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Arbejdsløshed foretog trist kænguruhop i januar

Arbejdsløsheden steg på en måned fra 5,2 til 6,7 procent i Frederikshavn Kommune.

Arbejdsløsheden i Frederikshavn Kommune foretog i januar et kænguruhop i den forkerte retning. Ved udgangen af 2009 var ledigheden 5,2 procent. Ultimo januar 2010 var den steget til hele 6,7 procent.

 


Tallene blev fremlagt på Frederikshavn Erhvervsråds generalforsamling, hvor formand Kaj Christiansen opfordrede borgmester Lars Møller (V) til at droppe idéen om lade to fora for henholdsvis Erhverv og Turisme/Handel afløse Erhvervs- og Turismeudvalget, som V-SF-C nedlagde fra årsskiftet.

- Jeg har haft nogle møder med Lars Møller og har redegjort for vores synspunkter omkring dette. Vi mener, at vi i Frederikshavn Erhvervsråd har det rette forum til udvikling af erhvervslivet i Frederikshavn Kommune. Der er således ingen grund til at opfinde flere fora’er med samme formål, sagde formand Kaj Christiansen på Frederikshavn Erhvervsråds generalforsamling.

Ifølge Kaj Christiansen har Lars Møller allerede givet udtryk for, at  det kunne være en fornuftig løsning, og at han gerne deltager ad hoc på fremtidige bestyrelsesmøder i Frederikshavn Erhvervsråd - og gerne sammen med andre politikere eller embedsmænd, afhængig af situationen og temaerne.

Kaj Christiansen, FME, blev genvalgt til formand. I øvrigt konstituerede rådet sig med Allan Kastor Andersen som 1. næstformand og Lars Brandt som 2. næstformand.

Erhvervsrådet består af 10 repræsentanter - 3 fra hver af erhvervsforeningerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn samt en repræsentant fra LO i Frederikshavn Kommune:

Fra Sæby Erhvervsforening:
Lars Brandt, Entreprenør- og Byggefirmaet Carlo Sørensen A/S
Leif Stiholt, Stiholt A/S
Jonna Lydbæk, Dybvad Stålindustri A/S

Fra Skagen Erhvervsforening:
Jens Pedersen, Skagen Uddannelsescenter
Jakob Stenbakken Johnsen, advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain
Allan Kastor Andersen, Spar Nord.

Fra Frederikshavn Erhvervsforening:
Kaj Christiansen, FME
Svend Kobberup, Frederikshavn Handelsskole
Karl Erik Slynge, Trigon A/S

Fra LO:
Cai Møller


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kenneth Rödin

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 968 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder