Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.04.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Are they Popstars? Nej, de er Paradise Hotel-stjerner

Peter (i hvid jakke) var populær blandt de mange piger/kvinder på Fisketorvet.

Påskelørdag var der trafikprop i gågaden i Frederikshavn. Det herlige vejr, et varieret aktivitetsprogram og Rødspætte Cup var med til at trække tusindvis af handlende til byen.

 

De butikker og caféer/restauranter, som Kanal Frederikshavn talte med, havde alle det store smil på efter en særdeles vellykket lørdag med mange mennesker og stor omsætning.

På Kirkepladsen havde FREDERIK opstillet nogle store påskeæg, som børnene kunne male. Ibsens Kapel spillede forskellige steder i gågaden, og på Fisketorvet var der store interesse for de nye Nissan-modeller, som ADS Biler på flotteste vis præsenterede.

Ligeledes på Fisketorvet - foran Marcus - var det muligt at få autografer fra fire af deltagerne i TV3-programmet Paradise Hotel. Og det tilbud var populært. Der var næsten hele tiden kø foran Stina, Nadia Line, Peter og Mikkel.

- Are they popstars?, spurgte en tysk turist, der var nysgerrig efter at vide, hvem det var, som havde så travlt med at skrive autografer.

I Havnegade blev Vægter Torvet indviet af borgmester Lars Møller. I modsætning til byens andre nye torve er Vægter Torvet privat finansieret.

Det brostensbelagte torv fik en flyvende start med masser af mennesker, som hyggede sig i solen og ikke mindst den læ, som bygningerne omkring torvet skaber. Café Vinkælderen serverede både mad og drikke, og på den store scene trykkede Østre Gasværk den af.

Vægter Torvet beviste allerede på åbningsdagen, at det kan blive et samlingspunkt i Frederikshavn. Et torv med musik, mad, boder og andre spændende ting. Godt gået.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Pia Granfeld, Fr.havn 03-04-10 20:48:
På Vegne af Vægteren - Kærlighed og Kogekunst vil vi gerne takke alle, som var med til at gøre åbningsdagen af Café Vægteren samt Vægter Torvet til en kæmpe success. Dagen blev meget mere perfekt end vi havde turde håbe på. Med vejrguderne på vores side, blev dette nye tiltag taget helt fantastisk imod af frederikshavnerne og andre besøgende. Østre Gasværk leverede skøn musik og med gratis smagsprøver fra bl.a. grill og kolde fadø til spotprisl - ja så var stilen lagt og påsken hos Vægteren - Kærlighed og kogekunst, for alvor skudt i gang.
Vi glæder os utrolig meget til vores første sommer og håber at byde mange af jer velkommen, både i restauranten samt i Cafeen og på vores nye torv, med et helt nyt og sommerligt menukort.....
Endnu engang - tusinde tak for støtten til de mange fremmødte

Mvh.

Vægteren - Kærlighed og Kogekunst
Allan og Flemming Vinther Jensen

Informationer til denne nyhed

Læst: 1513 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.9 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
02-04 - Påskelørdag med tv-babes og åbning ...
09-04 - Påskelørdag med fuld fart på i gåga...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder