25. februar 2009 - kl. 03.02
Are We Brothers? giver koncert i Maskinhallen
Torsdag er det fra kl. 21 muligt at opleve det forholdsvis nye band Are We Brothers? i Maskinhallen i Frederikshavn.
Bandet, der består af Lasse, Birk, Ronko og Shaka, kom frem sidste år med singler som "Come Around", der er en af bandets mest kendte og som bl.a. har ligget som P3's uundgåelige i en uge.
Musikken er en blanding af powerpop og rock, som besidder vis originalitet. De har fået fine anmeldelser fra Gaffa og Chili, og nu er de klar til at spille i Frederikshavn.
Billetter kan bestilles for 100 kr. i forsalg. Prisen er 120 kr. ved indgangen. Små penge for en unik musikalsk oplevelse i Maskinhallem i Skolegade.
Mere om bandet og mulighed for at høre musikken her.
Kanal Frederikshavn er med i Maskinhallen og anmelder koncerten.





































