Gå til hoved-indhold
25. oktober 2015 - kl. 04.10

Arena Nord tæt på mål om 5.000 festival-gæster

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Der er også søndag flere konkurrencer i Arena Nord.
  • 4 af 4
    Der er også søndag flere konkurrencer i Arena Nord.
Af: Michael Frederiksen

4.300 gæster har fredag og lørdag besøgt Nordic Ink Festival og Nordic Brew Festival i Arena Nord - fordelt med 1.600 fredag og 2.700 lørdag.

- Dermed er vi meget tæt på vores mål om 5.000 gæster i alt.
Sammenlægningen af de to festivaler har vist sig at være det helt rigtige. Mange af vores gæster har besøgt begge festivaler, og vores mange udstillere udtrykker stor begejstring for det nye tiltag. De kan klart mærke forøget interesse og det være sig for både Ink og Brew, udtaler direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Han glæder sig søndag, hvor der på Nordic Ink Festival skal afvikles yderligere fem konkurrencer, mens der skal foretages to kåringer på Nordic Brew Festival, nemlig årets kæresteøl, og årets bedste dagen derpå øl.

Det er også søndag kl. 12.30, at Monrad og Rislund kan opleves i Arena Nord. De to festivaler har i dag åbent fra kl. 10-16.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...