Gå til hoved-indhold
08. juni 2011 - kl. 20.06

Atletikudøvere fra Sæby på svensk og tysk grund

  • 1 af 2
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 2 af 2
    Sara Vanggaard vandt guld i 300 meter hæk i Lyngby. Nu går turen til Berlin.
Af: Gunnar Møller Nielsen

SIK 80 konkurrerer  i pinsen på den internationale atletikscene. Efter en flot optakt med mange personlige rekorder ved stævner i Lyngby, Vejen og Dybvad konkurreres der i pinsen i henholdsvis Göteborg og Berlin.

Sara Vanggaard deltog i weekenden i Lyngby Games. Hun var forrygende i det skrappe selskab. Sara fik følgende medaljer: Guld i 300m hæk i tiden 47,59s, guld i spyd med 32,13m, sølv i højde med 1,51m og bronze i 80m hæk og 200m. Alle resultater var personlige rekorder - bortset fra højdespring.

Sara er udtaget på det vestdanske hold, som konkurrerer i Berlin i pinsen. Det bliver en spændende oplevelse for hende. Men hun har fået et godt afsæt til at følge op på de gode resultater, hun opnåede i København i weekenden.

Sæby Atletik deltager også i et stort internationalt stævne i Savedalen i Göteborg med 23 aktive. Det er blevet en tradition, at vi deltager i dette stævne. Det er en stor oplevelse at konkurrere med andre nationaliteter. Sidste år klarede vi os rigtig godt, så vi håber, at vi kan følge op på sidste års triumfer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...