Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Badminton-exit i DM-kvartfinale: VEB tabte 1-4

Kristian Midtgaard (i midten) tabte 16-21 i tredje sæt, mens Eric Pang (t.v.) blev besejret 12-21, 19-21 af Jan Ø. Jørgensen.

Vendsyssel Elite Badmintons sæson er slut. Tirsdag aften måtte vendelboerne forlade Århus efter et 1-4 nederlag i kvartfinalen til Aarhus Elite Badminton.

 

Havde hele holdet ramt samme høje niveau, som Dorte Ledet og Rune Dyhr gjorde i åbningskampen, er det langt fra utænkeligt, at VEB skulle have spillet semifinale Langfredag mod Team Skælskør-Slagelse.

De to skagboer var på forhånd de måske mest undertippede på VEB’s hold. Men de gik frisk til opgaven mod Louise Hansen og landsholdsspilleren Rasmus Bonde og vandt 21-12, 13-21, 21-19.

Flere sejre blev det god ikke til. Camilla Sørensen tabte stort i to sæt til en kinserer. Eric Pang tabte 12-21, 19-21 til Jan Ø. Jørgensen. Kristian Midtgaard blev slået 16-21 i tredje sæt. Endelig skuffede Helene Kirkegaard og Mette van Dalm og tabte stort i damedouble. I den afsluttende herredouble var VEB foran, men det nyttede ikke noget, da Aarhus havde sikret sig de nødvendige fire sejre.

VEB’s formand, Jan R. Jensen, ærgrede sig over nederlaget og var samtidig også irriteret.

- Det er vores sæson i en nøddeskal. Vi har ikke haft hele holdet oppe at ringe på én gang. Vi havde chancen i aften, men slog ikke til, siger Jan R. Jensen til VEB's hjemmeside, www.elitebadminton.dk


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 237 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder