Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Badmintonklub jagter bestyrelsesmedlemmer

Der er generalforsamling i FBK torsdag 28. marts.
Frederikshavn Badminton Klub afholder torsdag 28. marts kl. 18:30 generalforsamling i klubbens lokale i Badmintonhallen i Arena Nord. 

 

FBK har de senere ĂĄr oplevet fremgang blandt ungdomsholdene, hvor mange af klubbens spillere deltager i holdkampe sĂĄvel som turneringer.

I klubben er der, udover de ugentlige træningspas, arrangementer, hvor spillerne er sammen om andet end det at spille badminton, og hvor det sociale bliver vægtet højt. Her samles man på kryds af holdene, køn og alder og har nogle hyggelige og sjove timer sammen.

Klubben har aktuelt fem bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter. Som bestyrelsesmedlem har man mulighed for at have indflydelse på, hvordan man planlægger sæsonen – både hvad angår trænerstaben og hvilke arrangementer, der kunne være gode at lave for spillerne i løbet af en sæson.

Bestyrelsen mødes en gang om måneden, hvor fokus er på at udvikle og være tovholdere for de arrangementer, der planlægges.

- Skulle man have lyst til at få indflydelse i vores klub, hvor der er en god stemning, og hvor der er seriøsitet i det, vi laver, håber vi, at der sidder nogen med interesse for at blive en del af bestyrelsen, således at der blandt andet kan laves et ungdomsudvalg med fokus på etablering af endnu flere arrangementer for vores unge spillere, oplyser FBK.

Dagsordenen til generalforsamlingen ser ud som følger:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer – tre af bestyrelsens medlemmer ønsker ikke genvalg
6. Valg af suppleanter
7. Valg af revisorer
8. Valg af revisorsuppleant
9. Eventuelt

Der er stemmeret til alle spillere over 15 år samt forældre til ungdomsspillere under 15 år med fuldmagt.

Klubben er vært for lidt forplejning til generalforsamlingen, hvor der håbes på stort fremmøde.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close